shutterstock 703631296

VM-triatleter svømmede i lort: 57 ramt af diarré

Atletikaug. 07 2023, 9:08
Det har ikke været den bedste oplevelse for flere af de triatleter, der har deltaget ved VM i Sunderland.
Der er mindst 57 triatleter, der er blevet syge med diarré som følge af deres deltagelse af triatlon-VM i Sunderland i sidste uge.
Ifølge The Guardian er dette blevet bekræftet af det sundhedspersonale, som har været tilknyttet begivenheden.
Selvom man skulle tro, at det er forårsaget af en omgangssyge, så er det ikke tilfældet. Faktisk er det en helt anden og mere ulækker årsag, der ligger bag.
Blot tre dage før stævnet i Sunderland, der er en del af kvalifikationen til OL, blev der af Miljøstyrelsen taget prøver af vandet ved Roker Beach.
Dette blev naturligvis gjort med henblik på at tjekke kvaliteten, inden de mere end 2.000 deltagere blev sendt ud i vandet.
Disse målinger har vist sig at være nærmest skræmmende. De viser nemlig, at der var et højt niveau af E Coli-bakterier. Faktisk var det hele 39 gange højere end målinger foretaget i juni.
Dette kan være forårsaget af det faktum, at Roker Beach siden 2021 har været en del af en kamp om spildevandsudledninger.
Prøvesvarerne fra Miljøstyrelsen er naturligvis ikke gået ubemærket hen hos de syge triatleter. Tværtimod har det fået flere af dem til at lange ud.
"Jeg har følt mig ret dårlig siden løbet. Men jeg tror, det er hvad der sker, når du svømmer i lort. Svømningen skulle have været aflyst," skrev den 28-årige australier Jacob Birtwhistle i et opslag på sin Instagram-profil.
Den 28-årig atlet er ikke alene om dette. Ifølge The Guardian er der flere andre af de deltagende atleter, der har afsløret, at de tilbragte mandagen på toilettet.
Alt dette har ifølge mediet medført, at det britiske triatlonforbund har bedt om at få fastslået årsagen. Forbundet var nemlig ikke bekendt med resultatet af prøverne forud for begivenheden.
Mest læste