Obligatorisk gentest er i sport er 'hverken berettiget eller etisk' ifølge forskere

Den algeriske bokser Imane Khelif vandt guld ved OL i Paris 2024 i kvindernes weltervægt, men hendes sejr er blevet mødt med massiv debat.

Khelif blev diskvalificeret fra verdensmesterskabet sidste år, da hun ifølge den Internationale Bokseforening (IBA) ikke opfyldte kønsberettigelseskravene.

IBA, der blev frataget sin anerkendelse af den Internationale Olympiske Komité (IOC) på grund af styringsproblemer, fik derfor ikke ansvaret for at fastsætte adgangskriterierne til OL i Paris, hvilket IOC overtog.

Under OL diskuterede en gruppe forskere i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports (SJMSS) behovet for obligatorisk genetisk testning.

De argumenterede for, at denne test kunne hjælpe med at identificere sportsfolk med en XY kønsudviklingsforskel (XY DSD), og på den måde sikre fairness i kvindesport.

Forslaget blev dog mødt med kritik fra andre eksperter, der stillede spørgsmålstegn ved både det etiske og det praktiske i obligatorisk genetisk testning.

Ifølge The Independent argumenterer Professor Alun Williams fra Manchester Metropolitan University og en gruppe forskere for, at der mangler evidens for, at XY DSD-atleter har en reel præstationsfordel.

De påpeger desuden, at implementering af obligatoriske test også ville kræve test af mindreårige, hvilket de finder uetisk og potentielt skadeligt for de unges identitet og selvværd.

Gruppen hævder også, at det ville medføre tvangspræget samtykke, da unge ellers ville blive nægtet adgang til konkurrencepræget kvindesport.

I deres kritiske gennemgang nævnte Williams-gruppen, at forslaget om tidlig testning af sportsudøvere antyder, at tests som “simpel mundpodning” og “generel standard lægepleje” kan gøre processen let og diskret.

De mener dog, at disse tests i praksis vil kræve invasive undersøgelser udført af gynækologer samt en global indsats af rådgivere til at håndtere den følelsesmæssige påvirkning hos de unge.

Gruppens konklusion lød, at “obligatorisk genetisk testning i sport ikke er etisk forsvarligt, mangler videnskabeligt grundlag og vil være operationelt umuligt at gennemføre”.

En modreaktion til Williams-gruppens synspunkt blev samme dag publiceret i SJMSS. I dette modsvar argumenterede en gruppe eksperter, herunder sportsforsker Ross Tucker, at XY DSD-atleter ofte har mandlige kønsorganer, testosteronniveauer inden for mandlige grænser og en testosteronfølsomhed, som kan give en fysiologisk fordel.

Gruppen afviste også, at test af mindreårige er nødvendigt og foreslog i stedet en bredere screeningsproces tidligt i atleters karrierer.

Modsvarets konklusion lød, at en mere nuanceret screeningsproces kan være videnskabeligt forsvarlig og etisk acceptabel, så længe opfølgende undersøgelser kun gennemføres i sjældne tilfælde.

Khelifs sag har intensiveret debatten om køn, retfærdighed og sikkerhed i kvindesport, og en juridisk klage er angiveligt blevet indgivet til de franske myndigheder fra Khelif om online chikane.