brian holm jonas vingegaard

Brian Holm undrer sig over Visma: "Glemmer I Jonas Vingegaard?"

Cyklingokt. 24 , 20:20
Brian Holm fulgte Tour-præsentationen på belgisk tv og bed mærke i noget, der fik ham til at reagere.
Brian Holm har set præsentationen af Tour de France-ruten for 2026 og studser over, hvordan Visma | Lease a Bike taler om deres egne ryttere.
I belgisk tv hørte han holdets ledelse omtale Wout van Aert som det store navn, mens Jonas Vingegaard knap blev nævnt.
Det fik den tidligere rytter til at undre sig. Han mener, at danskeren bør være holdets klare frontfigur efter sine to Tour-sejre og tre andenpladser.
– Nu så jeg det på belgisk tv, og der slår det mig, at Hr. Plugge taler mere om Van Aert end om Vingegaard. I min optik er det altså Vingegaard, der er deres stjerne, siger Holm til Feltet.dk.
Han håber, at 2026-sæsonen ikke bliver en gentagelse af den seneste, hvor Visma balancerede mellem to kaptajner.
I hans øjne var der alt for meget fokus på den belgiske rytter og glemmer, at Vingegaard også er med på holdet.
Holm tror fortsat på Vingegaard
I årets Tour vandt Wout van Aert en enkelt etape, mens Vingegaard kæmpede for den samlede sejr og endte som nummer to.
Alligevel virker det, som om den interne opmærksomhed stadig hælder mod belgieren.
Ifølge Feltet.dk synes Holm, det er besynderligt, når man tænker på, at danskeren kan vinde det største, der findes i cykelsporten.
– Der bliver talt meget Wout. Han er superstjernen. Men personligt ville jeg synes, det var sjovere, hvis man talte mere Vingegaard, siger han.
Selv om mange peger på Tadej Pogacar som den store favorit, ser Holm stadig danskeren som en realistisk vinder.
En rute, der passer danskeren
Tour-ruten for 2026 er blevet præsenteret i Paris og byder på tre bjergafslutninger i den sidste uge, to af dem på det legendariske Alpe d’Huez.
Holm vurderer, at netop den del af ruten kan blive afgørende:
- De sidste par dage med Alpe d’Huez er godt til ham. Især den sidste af dem, det er en giftig, hård etape.
Tour-chefen Christian Prudhomme har gjort den sidste del af løbet ekstra krævende, og Holm ser det som en mulighed snarere end en ulempe for danskeren.
Mest læste

Loading