pogacar merckx

Cykellegende udfordrer Tadej Pogacar: Karrieren er ikke komplet før denne rekord

Cyklingjun. 24 , 18:55
Cykellegenden Eddy Merckx vil gerne se nutidens største navne udfordre en af sportens mest prestigefyldte enkeltmandsdiscipliner.
Timerekorden.
I et interview med Le Soir udtrykker Merckx et håb om, at både Tadej Pogacar og Remco Evenepoel vil forsøge sig på den klassiske udfordring.
- Det ville være vidunderligt, hvis de prøvede denne udfordring, siger Merckx, der selv satte timerekord i 1972 under ekstreme forhold i højderne over Mexico City.
Den belgiske mester, der har vundet både Giroen, Touren og Vueltaen, ser timerekorden som en vigtig milepæl i sin karriere.
”Jeg kunne knap gå i en uge”
Merckx beskriver sin egen oplevelse i detaljer og understreger, hvor hård prøvelsen var.
- Min karriere ville ikke være komplet uden rekorden, siger han.
- I slutningen af 1972 følte jeg mig træt, jeg var ikke i form, men efter tre ugers specifik forberedelse i Italien var jeg frisk igen. Vi krydsede Atlanten til Mexico, og det hele gik godt. Men jeg led meget. Efter den indsats kunne jeg knap nok gå i en uge.
I Mexico kørte Merckx 49,432 kilometer på én time og slog den daværende rekord, sat af danske Ole Ritter, med 779 meter.
Hans præstation stod i næsten tre årtier, før nye materialer, positioner og regler ændrede disciplinen markant.
Ingen favorit – men stor respekt
Når det gælder en potentiel ny rekordjagt, har Merckx ikke én entydig favorit.
- Sloveneren er den bedste, den mest alsidige rytter der er. Men Remco har en utrolig aerodynamik, siger han.
Begge ryttere har i nyere tid vist, at de mestrer både Grand Tours og enkeltstarter, og Merckx henviser blandt andet til Bradley Wiggins, der i 2015 satte timerekord blot tre år efter sin sejr i Tour de France, som et bevis på, at klassementsryttere kan begå sig i disciplinen.
Ganna er den nuværende rekordholder
I dag er det Filippo Ganna, der sidder på timerekorden.
I 2022 kørte italieneren imponerende 56,792 kilometer og satte dermed en ny standard for, hvad der kræves i moderne cykelsport.
Om Pogacar eller Evenepoel vælger at tage udfordringen op, står endnu hen i det uvisse. M
Mest læste