Dansk VM-kaptajn: "Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre af mig selv"

Det danske kvindehold til VM i landevejscykling i Rwanda fik ikke den start, de havde håbet på.

Kaptajn Solbjørk Minke Anderson skulle være landet tirsdag aften efter en rolig rejse fra København, men en uventet flyaflysning pga. droneøvelser over København ændrede planen.

- Det endte med, at vi kom afsted tirsdag eftermiddag, og vi landede først onsdag aften. Det blev en meget lang tur, hvor vi overnattede i Qatar. Det var nogle meget uforudsete forhindringer, fortæller hun til TV2 Sport med et lille grin.

Rejsen varede over et døgn, og den strammede hendes forberedelser til lørdagens linjeløb, hvor hun har en ny rolle at løfte.

De danske cykelryttere bor på et mindre hotel uden for centrum af Kigali, hvor de har fået egne rammer til både cykler og service.

Kælderen fungerer som værksted lige over for hotellets lille bar, og omgivelserne giver en mere intim fornemmelse af holdlejr.

Det var egentlig meningen, at Solbjørk Minke Anderson skulle køre som hjælper for Cecilie Uttrup Ludwig.

Men sygdom tvang Uttrup til at melde afbud kort før afrejse, og nu står Anderson alene som dansk repræsentant i kvindernes linjeløb.

Det giver både ansvar og en uvant følelse af at være helt alene om opgaven:

- Det er mærkeligt, det er specielt. Jeg ved næsten ikke helt, hvad jeg skal gøre af mig selv, for det er virkelig mærkelig situation at sidde her helt alene og repræsentere sit land ved VM som ene kvinde.

Hun erkender, at tre dage ikke er meget til at vænne sig til rollen som kaptajn, men understreger, at hun vil yde sit bedste for at gøre et godt indtryk i Rwandas kuperede terræn.

Forholdene i Rwanda har indtil videre imponeret de danske deltagere. Anderson beskriver mødet med kulturen som både anderledes og opløftende:

- Det er en vild oplevelse at møde den kultur, der er hernede. Når vi er ude at køre på cykel, føler man sig næsten som en rockstjerne. Der er noget fælles energi. De synes, det er fedt, at vi er her, og vi er meget glade for oplevelsen.

Til trods for den lange rejse og de ændrede roller er stemningen positiv, og Anderson ser frem til linjeløbet.

Hun ved, at hun står med en svær opgave som eneste dansker, men hun ser muligheden som en chance for at vise sit niveau.

Situationen er ikke, som hun havde forestillet sig for en uge siden, men hun har accepteret vilkårene og er klar til at tage kampen op mod verdenseliten.