Utryghed blandt rytterne efter de dramatiske scener i Bilbao.
Jonas Vingegaard cyklede i den røde førertrøje, da meldingen kom i øresneglen om, at etapen ville blive neutraliseret tre kilometer før målstregen i Bilbao.
Dermed var der ingen etapevinder, og klassementstiden blev taget på forhånd.
Det var en usædvanlig beslutning, men en stor gruppe demonstranter havde samlet sig ved målet, og arrangørerne kunne ikke garantere sikkerheden.
Fire betjente blev såret under optøjerne, og tre demonstranter blev anholdt.
TV-billeder viste, hvordan folk forsøgte at presse sig gennem afspærringerne.
TV2's kommentator
Dennis Ritter forklarede, at han aldrig har oplevet noget lignende.
Allerede før starten var der tegn på utryghed, da ryttere diskuterede med arrangørerne, om etapen overhovedet burde køres.
Bilbao var på forhånd udpeget som et risikoområde, og usikkerheden voksede i takt med, at feltet nærmede sig byen.
Særligt pres på Israel Premier-Tech
Ét hold er blevet udpeget som hovedmål for protesterne.
Israel Premier-Tech har gennem løbet været genstand for blokader og aktioner.
Under holdtidskørslen i sidste uge blev de direkte stoppet af demonstranter på ruten.
Kritikken af holdet kommer blandt andet fra den lokale venstrefløjskoalition EH Bildu i Baskerlandet, som offentligt har ønsket, at holdet skal trække sig.
Vueltaens tekniske direktør Kiko García har også udtalt, at det ville være bedst, hvis holdet selv valgte at forlade løbet.
Holdet har dog afvist dette i en pressemeddelelse og fastholder, at de fortsætter, da enhver anden beslutning vil skabe en farlig præcedens.
For rytterne er risikoen konkret, uanset hvilket hold de kører for. Demonstranter træder ud på vejen, mens feltet kører med høj fart, og det kan kan få fatale konsekvenser.
Fremtiden for løbet usikker
Selv om torsdagen bød på en ny etape, er fremtiden for
Vueltaen uvis.
Dennis Ritter sagde direkte, at man ikke ved, om hele løbet kan køres færdigt.
Jonas Vingegaard tilføjede efter den neutraliserede dag, at det måske allerede var sidste gang, man så en etapevinder i årets udgave.
Cykelsportens store styrke er tilskuerne langs vejen og den frie adgang til rytterne, men det er også dens største sårbarhed.
Det er umuligt at hegne en 200 kilometers rute ind.
Samtidig ønsker mange i sporten at bevare netop den åbne atmosfære.
Ritter kalder det et ufatteligt tab, hvis cykelløb skal afvikles bag lukkede tribuner.