Derfor skjulte Remco Evenepoel hans brækkede ribben under Tour de France

Remco Evenepoel kørte Tour de France med en brækket ribben, som Soudal Quick-Step bevidst holdt hemmeligt for resten af feltet og fansene.

Remco Evenepoel fik en drømmestart på Tour de France med sejr i enkeltstarten, men hans løb endte dramatisk, da han måtte udgå på 12. etape.

Først efterfølgende afslørede Soudal Quick-Step, at den olympiske mester havde kørt med en brækket ribben, som han pådrog sig under de belgiske mesterskaber.

Holdets direktør Jurgen Foré fortæller til CyclingUpToDate, at man først under Touren opdagede skadens omfang.

Efter et styrt på løbets tredje dag gennemgik Evenepoel nye undersøgelser, hvor en lille fraktur blev konstateret.

Ribbenene var ikke forskudt, og med tape kunne han fortsætte i feltet.

Holdet valgte dog at holde det skjult for ikke at give konkurrenterne idéer om, at belgieren var fysisk svækket.

Selvom en brækket ribben er en udfordring i verdens hårdeste cykelløb, var det ikke skaden, der direkte førte til, at Evenepoel måtte trække sig.

Han følte sig i stigende grad udmattet, og holdledelsen vurderer, at han sandsynligvis allerede bar på en sygdom, selv om der ikke var tydelige symptomer på det tidspunkt.

Ifølge Foré var alle blodprøver normale frem til dagen, hvor han udgik, og hans energiniveauer lå på samme niveau som sidste år.

- Indtil den dag han udgik af løbet, var hans blodsukker helt perfekte og på samme niveau som sidste år - Remco har aldrig startet en etape mens han har været syg. Men det ændrede sig dagen efter, så han har formentlig allerede båret det i kroppen, siger Foré til CyclingUpToDate.

I dagene efter udtrædelsen blev det dog tydeligt, at hans helbred hurtigt forværredes, hvilket bekræftede mistanken om, at kroppen allerede var påvirket, inden sygdommen brød ud.

Soudal Quick-Step forlod Touren uden en podieplacering i klassementet, men holdet kunne alligevel glæde sig over et succesfuldt løb.

Remco Evenepoel tog selv en etapesejr, mens Valentin Paret-Peintre vandt én etape, og Tim Merlier sprintede sig til to triumfer.

Jurgen Foré understreger, at fire etapesejre i en Grand Tour er en sjælden præstation, som langt de fleste hold aldrig opnår.

Selv uden en sammenlagt topplacering betragter han løbet som en sportslig succes, især når man ser på, at fjorten andre hold måtte forlade Touren uden en eneste etapesejr.