Den belgiske cykellegende
Eddy Merckx ser kun én rytter, der kan matche
Tadej Pogacar – og det er ikke en traditionel klassementsrytter.
Tadej Pogacar vil overgå rekorden for flest Tour de France-sejre.
Sådan lyder det uden tøven fra Eddy Merckx, der i sin karriere selv vandt Touren fem gange.
Ifølge Merckx har sloveneren ikke været i problemer på noget tidspunkt i dette års udgave af løbet.
Han mener, at spændingen udeblev i den netop afsluttede Tour de France.
- Han har aldrig, aldrig, aldrig været i vanskeligheder. Den ægte spænding har manglet.
Jonas Vingegaard har ikke været en reel konkurrent, han har kun kunnet hænge på i tre uger, udtaler den 80-årige Merckx til De Telegraaf.
Merckx fremhæver samtidig, at Pogacar ikke møder samme modstand, som han selv gjorde i sin aktive tid.
- Hvis der havde været mere konkurrence, ville det være sværere for ham at vinde så meget. Men hvis du spørger mig, om han kan vinde mere end fem gange, så er svaret: absolut, siger han.
Ingen trussel fra Evenepoel eller Ayuso
Merckx vurderer, at Pogacar står relativt alene i feltet.
Han mener ikke, at hverken Remco Evenepoel eller Juan Ayuso kan matche slovenerens niveau over tre uger.
- Remco er mere en enkeltstartsrytter. I bjergene mangler han det nødvendige til at konkurrere med Pogacar om Tour-sejren, siger Merckx.
Ikonet tvivler på at Juan Ayuso har benene og kræfterne til at matche Pogacar over tre lange uger.
Ifølge Merckx kræver det mere end bare talent og eksplosivitet at kunne true en rytter som Pogacar.
Det handler om stabilitet, restitution og udholdenhed over tre uger, og her mener han, at konkurrenterne kommer til kort.
Van der Poel imponerer Merckx
Til gengæld har Merckx store roser til overs for
Mathieu van der Poel, som han kalder en enestående atlet.
- Fantastisk! Han har kørt en utrolig Tour, og hans engagement er enestående. Han gør så mange smukke og uventede ting. Det er en skam, at Mathieu ikke er mere af en etape, for han er den eneste, der virkelig kunne give Pogacar modstand. siger Merckx.