Når angrebene kommer, bliver svaghederne ofte tydelige.
På niende etape af Vuelta a España tabte Joao Almeida 24 sekunder til Jonas Vingegaard. I sig selv ikke en afgørende forskel, men måden det skete på vakte opsigt.
Stigningen mod mål var forholdsvis jævn, men Almeida stod helt alene, da Visma | Lease a Bike pludselig satte tempoet i vejret.
- I dag manglede jeg lidt støtte fra holdet. Til sidst var der ingen med mig. Sådan var det bare, lød det fra Almeida.
Billedet af en kaptajn uden hold omkring sig satte gang i debatten om
UAE Team Emirates’ strategi.
Zonneveld skærer ind til benet
Ifølge CyclingUpToDate var den tidligere rytter og nuværende kommentator, hollandske Thijs Zonneveld, meget kritisk over for både Almeida og hans team:
- Prøver de egentlig at vinde Vueltaen med Almeida? Almeida kæmper tydeligvis. Men hvem på holdet hjælper ham?
Han pegede især på
Juan Ayuso, der tog en etapesejr på 7. etape, men som ikke var i nærheden af Almeida, da det spidsede til:
- Hvis de havde en taktisk plan, må den da have inkluderet Ayuso. Hvis han bare er en smule interesseret i at hjælpe med at vinde denne Vuelta, så er det på dage som denne, han skal vise det. Han kunne have åbnet et hul eller lukket et, men han gjorde ingenting.
Også Marc Soler blev nævnt som eksempel på en rytter, der kørte sit eget løb frem for at hjælpe:
- Soler blev nummer seks på etapen, men han gjorde absolut ingenting for Almeida. Jeg tror ærligt talt ikke, at han har den store fornemmelse for løbet. Han kører bare sit eget. Han skal have meget konkrete instrukser, ellers flyder han bare rundt.
Et mønster uden retning
Zonneveld mente, at det ikke handlede om en enkelt dag, men om et tilbagevendende problem:
Han nævnte Rui Oliveira, Domen Novak og Felix Großschartner som eksempler på ryttere, der ikke bidrager afgørende, når det gælder.
Kontrasten til Tour de France var tydelig, hvor UAE stod samlet om Tadej Pogacar. I Spanien virker det, som om Almeida må kæmpe alene.
- Alle kunne have hjulpet: Ayuso, Vine, Soler. Men ingen gjorde det. Og så står Almeida alene igen.