Holdchef vil tage entré for at se Tour de France

Der er stille på landevejene, når rytterne holder vinterpause, men debatten om cykelsportens pengekrise raser som aldrig før.

I år har den fået nyt liv, efter at den tidligere professionelle rytter og holdchef Jérôme Pineau foreslog noget, mange opfatter som helligbrøde, nemlig at tage entré for at se cykelløb.

For ham handler det ikke om luksus eller ekstravagance, men om sportens overlevelse.

Han ser en økonomi, der i stigende grad skævvrides, hvor arrangørerne tjener, mens rytterne og holdene kæmper for at hænge sammen.

Pineau mener, at der er behov for at nytænke, hvordan sporten finansieres.

Cykelløb har altid været gratis for tilskuere, og det har været en del af dens charme. Men måske er det netop dét, der nu presser den.

Det er i særdeleshed Tour de France, Pineau har i tankerne.

Han foreslår, at arrangørerne privatiserer de sidste fem kilometer af ikoniske stigninger som Alpe d’Huez.

Der kunne tages entré, etableres VIP-zoner og skabes oplevelser, der genererer indtægter.

- Jeg kommer til at chokere nogle mennesker, men de har lavet en etape, der skal op ad Alpe d’Huez to gange. Så lad os tage entré, lave VIP-zoner, skabe noget, der tjener penge, siger han i RMC Sports podcast Grand Plateau.

Ifølge Domestique Cycling handler Pineaus forslag ikke om grådighed. Det handler om at sikre noget af den værdi, som publikum og sponsorer skaber, faktisk går tilbage til holdene.

Han peger på eksempler som Paris-Roubaix, hvor VIP-zoner allerede eksisterer, men hvor pengene ender hos arrangørerne:

- Der er en VIP-zone ved Arenberg-skoven under Paris-Roubaix. Hvem tager pengene fra de gæster, der betaler? ASO. Tilskuerne kommer for at se rytterne, men rytterne står på nul på indtægtssiden. Det er dét, der ikke giver mening.

Pineaus forslag har skabt stærke reaktioner, ikke mindst blandt fans, der mener at idéen "går imod sportens sjæl".

For mange er netop det gratis fællesskab langs vejene, hvad der gør cyklingen unik.

Den franske holdchef Marc Madiot fra Groupama-FDJ var med i samme podcast, og han er blandt dem, der tager skarpt afstand:

- Jeg går ind for fri adgang. Vi er den sidste store sport, der er gratis. Det er en af vores styrker.

Han mener, at løsningen på sportens økonomiske problemer ikke findes i billetindtægter, men i at skabe mere lige vilkår mellem holdene.

I dag betaler franske hold langt højere sociale afgifter end deres konkurrenter fra lande med mere lempelige skatteforhold.

- Hvorfor ikke lade alle hold være registreret i Schweiz for at sikre ens sociale omkostninger? spørger Madiot.

Han advarer mod, at sporten bevæger sig væk fra sine rødder:

- Cykling var engang en sport for arbejdere og bønder, men nu er den ved at blive en sport for de rige. Uden emirer og statslige sponsorer er det svært at eksistere i feltet.

Debatten om entrébetaling er derfor mere end blot et økonomisk spørgsmål. Den handler om, hvilken retning cykelsporten skal bevæge sig i.

Pineau mener, at den nuværende model er ved at kollapse.

Sponsorer forsvinder, hold lukker, og ryttere står uden kontrakt, mens arrangørerne fortsat tjener millioner på tv-rettigheder og VIP-oplevelser.

Hans forslag om at privatisere dele af ruten mødes med skepsis, men også med en voksende erkendelse af, at noget må ændres.

En del fans på sociale medier mener, at ideen kunne fungere, hvis indtægterne gik direkte til holdene. Og at det kun er på enkelte, særligt overfyldte stigninger som Alpe d’Huez.

Andre frygter, at en sådan model vil åbne for en glidebane, hvor sporten mister sin sjæl.

- Veje er offentlige. De er betalt af vores skattekroner, og det skal forblive sådan. Man kan tage entré i en velodrom, men en Tour de France bag lukkede porte ville ikke interessere mange, skriver en cykelfan på de sociale medier.

Skal cykelsporten bevare sin folkelighed for enhver pris, eller skal den turde tage betaling for sin popularitet?

Fremtiden må vise, hvad fremtiden den bringer.