Jonas Vingegaard endte som nummer tre på dagens etape i Tour de France. Men han undgår ikke at få en bøde for at tisse i løbet af dagen. Der var intens drama på den 14. etape, hvor Jonas Vingegaard og
Tadej Pogacar udkæmpede en episk duel på den brutale stigning Col de Joux Plane.
Det handlede i høj grad om at holde sig forrest i feltet og minimere unødvendige stop.
Men Jonas Vingegaard, som sluttede som nummer tre på etapen, var muligvis for hurtig, da han skulle lade vandet under etapen.
I hvert fald har den danske cykelrytter modtaget en bøde for at urinere på et offentligt sted.
Det ses på den daglige liste over bøder, der gives under etaperne i
Tour de France .
Det er uklart, hvad der præcist er sket, og hvor Jonas Vingegaard har valgt at tisse. Der har umiddelbart heller ikke været nogen tv-optagelser af 'uheldet'.
Men det er sandsynligt, at Jonas Vingegaard modtager bøden på 200 schweizerfranc med oprejst pande, specielt da han i sidste ende vandt et sekund over sin slovenske konkurrent.
De 200 schweizerfranc svarer til ca. 1.500 danske kroner og er blot en forholdsvis ubetydelig bøde for den formstærke Tour de France-stjerne.
Jonas Vingegaard er nemlig den bedst betalte danske cykelrytter.
I 2021 skrev han under på en ny kontrakt, der gav ham en
årsløn på 11 millioner kroner og dertil skal lægges bonusser og sponsorater.
Du kan læse mere om Jonas Vingegaard
her .