Axel Zingle

Jonas Vingegaards holdkammerat udgået af Vueltaen

Cyklingaug. 25 , 21:11
Det spanske etapeløb har udviklet sig dramatisk fra første færd, og konsekvenserne for Vingegaards hold bliver nu mærkbare i kampen om at bevare føringen.
På anden etape af Vuelta a España 2025 ramte uheldet Jonas Vingegaards hold, da næsten hele Visma | Lease a Bike var involveret i et massestyrt på en regnvåd rundkørsel.
Vingegaard selv slap relativt billigt og kunne endda køre først over stregen, men ikke alle var lige heldige.
Den franske hjælperytter Axel Zingle blev hårdest ramt.
Han forsøgte flere gange at fortsætte efter styrtet, men det stod hurtigt klart, at hans krop havde taget for meget skade.
Zingle var i gang med sin første Grand Tour for holdet, og ambitionen var at være en del af Vingegaards støtte i bjergene.
Derfor var det et hårdt slag for både rytteren selv og hele Visma, da han måtte tage beslutningen om at trække sig, allerede inden mandagens tredje etape kom i gang.
Skader, problemer og uheldige episoder
Franskmanden pådrog sig to skuldre slået af led i forbindelse med styrtet.
- Vi havde lige sat os tilbage i feltet, og så røg rytteren foran os. Vi kunne ikke bremse og skred med, sagde Zingle.
Efter styrtet måtte han have hjælp af ambulancefolk til at få skulderen på plads, og kort tid efter gik den af led endnu en gang, da han ville tage en energigel.
Forløbet blev endnu mere kaotisk, da hans cykel forsvandt, mens han sad i ambulancen.
Episoderne gjorde gårsdagen ekstra dramatisk, og selv om han formåede at gennemføre etapen, var det med mere end 24 minutters tidstab.
Ifølge CyclingUpToDate.com var det herefter holdets lægestab, der tidligt mandag morgen besluttede, at han ikke kunne fortsætte løbet.
- Vores medicinske stab har vurderet, at Axel ikke er klar til at køre videre. Hans første Grand Tour slutter desværre her, lød det i en meddelelse fra holdet.
Dermed må Vingegaard klare sig i resten af Vueltaen uden Axel Zingle.
Mest læste

Loading