Tadej Pogacar VM Rwanda

Læge forklarer Tadej Pogacars VM-nedsmeltning

Cyklingsep. 23 , 7:25
Det lignede en offday, men bag resultatet gemmer sig en anden fortælling.
Ved VM i Kigali blev tidskørslen alt andet end det på forhånd forventede opgør mellem Tadej Pogacar og Remco Evenepoel.
Belgieren kørte ganske vist suverænt mod guld, men Pogacars UAE-holdkammerat Jay Vine snuppede sølvmedaljen, og Ilan Van Wilder tog en opsigtsvækkende bronzemedalje.
Tadej Pogacar måtte dermed højst overraskende nøjes med en fjerdeplads.
Den belgiske landstræner havde allerede forudset, at Van Wilder ville kunne klare sig godt i højderne. Wilders præstation viste, at fornemmelsen var korrekt.
Det mest overraskende var Pogacars manglende modstandskraft.
Den slovenske stjerne har i de seneste år styrket sin evne til at præstere i bjerge, men på den kuperede rute i 1.500 meters højde var kroppen ikke i stand til at levere.
Ifølge belgiske Sporza pegede den belgiske landsholdslæge Kris Van der Mieren på, at netop evnen til at udnytte ilten i højderne var afgørende.
Pogacar var en af dem, der faldt igennem.
Kroppens tre motorer
Van der Mieren forklarede mekanismen bag forskellene ved at forklare, at kroppen arbejder med tre motorer.
Den første bygger på fedtforbrænding og kræver ilt.
Den anden udnytter sukker under aerobe forhold og har også brug for ilt.
Den tredje er den anaerobe motor, hvor kroppen arbejder uden ilt og kan producere ekstra kraft i kortere perioder.
- Ved en hård tidskørsel som i går leveres en stor del af præstationen af den tredje motor. Men det kræver både genetisk anlæg, træning og et udhvilet legeme. Er man træt eller mærket af rejser, falder evnen markant, sagde lægen.
Pogacar havde allerede efter Touren meldt om træthed, han savnede desuden kræfter i Canada efter sygdom og måtte rejse langt til Rwanda for at deltage.
Lægen vurderede, at jetlag kunne have bidraget til svækkelsen:
- Hvis jetlag ikke er årsagen, så vil han få svært ved at matche Remco på søndag.
En VM-ramme uden fortilfælde
Højden og varmen i Rwanda skaber en unik ramme med temperaturer omkring de 27 grader, men det er kombinationen med de konstante 1.500 meters højde, der udmatter rytterne.
Van der Mieren påpegede, at ryttere der kan præstere i bjerge med over 5.000 højdemeter under Tour de France, oplever noget helt andet her.
I Frankrig kører de kun et par timer i højderne, mens rytterne i Kigali konstant befinder sig der.
- Den, der ikke er helt frisk, har nul procent chance, fastslog han.
Han anslog, at ryttere, der ikke er fuldt tilvænnet, kan tabe mellem 5 og 10 procent af ydeevnen.
Det kan forklare, hvorfor en rytter med Pogacars styrke måtte se sig sat ud af spillet.
Søndag venter linjeløbet, hvor Evenepoel ligner den klare favorit.
Mest læste

Loading