Spørgsmålet om fair konkurrence har været centralt, siden metoden blev kendt. Nu har sagen fået en definitiv afgørelse.
I cykelsporten har de små detaljer længe været afgørende for forskellen mellem stor succes og dyb skuffelse.
En af de nyere metoder har været indånding af kulilte gennem særlige apparater, da kulilten har kunnet simulere forholdene fra højdetræningslejre, hvor kroppen producerer flere røde blodlegemer.
Flere ryttere har forklaret, at de har brugt metoden til at måle udbyttet af deres højdetræning, deriblandt
Jonas Vingegaard og
Tadej Pogacar.
Metoden blev i begyndelsen præsenteret som et redskab til at analysere fysiologiske værdier, men blev hurtigt kontroversiel.
Kritikere pegede på risikoen for, at gentagne indåndinger kunne give en præstationsfremmende effekt og samtidig udgøre en sundhedsrisiko.
Ryttere kunne ifølge lægefaglige vurderinger opleve hovedpine, kvalme og i værste fald tab af bevidsthed.
Cykelsporten reagerede først
Allerede tidligere i år valgte cykelsportens internationale forbund UCI at forbyde gentagen brug af kuliltemetoden.
Forbundet understregede, at metoden ikke måtte anvendes som en del af træningen, men kun i kontrollerede medicinske sammenhænge.
UCI pointerede, at ét enkelt indåndingsforsøg i kliniske omgivelser kunne være acceptabelt, men at metoden som træningshjælpemiddel var uacceptabel.
Ifølge CyclingNews blev sagen for alvor sat på dagsordenen efter afsløringer af, at hold som UAE Team Emirates og Visma-Lease a Bike skulle have eksperimenteret med kulilte under Tour de France i 2024.
Selv om der ikke blev fremlagt håndfaste beviser for systematisk brug, meddelte UAE-holdet senere, at de ville holde op med at anvende metoden til testformål.
Jonas Vingegaard udtalte sidste efterår, at han aldrig havde opfattet kulilte som et præstationsfremmende middel:
- Vi brugte det kun til at teste, om højdetræningslejrene havde en effekt eller ej.
WADA strammer reglerne
Nu følger Verdens Antidopingagentur (WADA) op med et generelt forbud.
Fra 1. januar 2026 vil gentagen indånding af kulilte blive betragtet som en dopingovertrædelse.
Agenturet har indført et særskilt punkt på listen over forbudte metoder, hvor det præciseres, at kulilte under visse betingelser kan øge produktionen af røde blodlegemer.
Der er dog gjort en undtagelse, da brug af kulilte til diagnosticering af blodvolumen og lungefunktion forbliver lovligt, så længe det udføres af kvalificeret personale i medicinske rammer.
På den måde forsøger
WADA at skelne mellem reel medicinsk anvendelse og misbrug i sportslig sammenhæng.