israel premier tech vuelta

Omdiskuteret cykelhold trækker sig fra nyt løb

Cyklingokt. 10 , 8:10
Det israelsk-registrerede cykelhold Israel - Premier Tech har meldt fra til endnu et stort efterårsløb og er nu ude af fire vigtige italienske klassikere.
Israel - Premier Tech har valgt at trække sig fra endnu et stort cykelløb, denne gang det prestigefyldte monument Lombardiet Rundt, der køres lørdag.
Det skriver den italienske avis La Gazzetta dello Sport, og Eurosport bekræfter samme melding.
Lombardiet Rundt er det fjerde løb, som holdet vælger at undlade at stille op i denne efterårssæson.
Tidligere har de meldt fra til Coppa Bernocchi, Tre Valli Varesine og Gran Piemonte.
Derudover blev holdet også udelukket af arrangørerne fra at stille op i Giro dell’Emilia, som blev kørt i sidste uge.
Modvind efter Vuelta a España
Beslutningen kommer i kølvandet på den modstand og kritik, holdet har mødt siden Vuelta a España.
Under den spanske Grand Tour blev holdet mødt af protester og kritik.
En kritik der var særligt rettet mod dets tilknytning til Israel og navnet "Israel - Premier Tech".
Protesterne har fået konsekvenser.
Ifølge italienske medier har holdets ejere og ledelse vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at deltage i yderligere europæiske løb under de nuværende omstændigheder.
Den canadisk-israelske milliardær Sylvain Adams, som har været en central figur i holdets ledelse, har trukket sig fra den daglige drift på holdet.
Flere spørgsmål end svar
Holdet har endnu ikke selv offentliggjort en officiel forklaring på afbuddene, men beslutningerne kommer i en tid med stor politisk opmærksomhed omkring sportens rolle og holdets nationale tilhørsforhold.
Det er uvist, om holdet vender tilbage til konkurrence i den resterende del af sæsonen eller først i 2026.
Israel - Premier Tech er i øjeblikket registreret som et ProTeam, og har i løbet af sæsonen deltaget i flere WorldTour-løb via wildcard.
Holdet har flere prominente ryttere i truppen og har tidligere vundet etaper i Grand Tours.
Mest læste

Loading