gettyimages 1548960150

Tadej Pogacar melder igen afbud

Cyklingjul. 22 2023, 9:46
Tadej Pogacar har besluttet at melde afbud, og det bliver derfor ikke i år, at han vender tilbage.
Tilsyneladende bliver det heller ikke i år, at Tadej Pogacar vender tilbage til Spanien for at deltage i Vuelta a Espana og køre Tour-Vuelta-doublen.
Dette har den anerkendte journalist Daniel Benson, der er redaktør på Global Cycling Network, meldt ud.
Ifølge Benson har Pogacars hold, UAE Team Emirates, bekræftet dette. Meldingen lyder blot, at Pogacar har fravalgt at deltage i den spanske Grand Tour. Viser det sig at være sandt, at det fjerde sæson i træk, at han gør dette.
Det var ellers ved Vuelta a Espana i 2019, at den slovenske stjerne fik sin Grand Tour-debut. Det var også her, at han for alvor gjorde sig bemærket på den store scene.
Den i dag 24-årige stjerne imponerede i stort omfang, da han ikke blot kørte sig til tre etapesejr det år. Han sikrede sig også en samlet tredjeplads.
Efterfølgende har han flere gange givet udtryk for, at han gerne vil køre Vuelta a Espana igen. Det er dog endnu ikke noget, han rent faktisk har gjort alvor af.
Da Pogacar har valgt ikke at deltage, har UAE Team Emirates været nødt til at satse på en anden rytter. Ifølge Feltet.dk er deres plan at satse på stortalentet Juan Ayuso.
Formår holdet at føre Ayuso til den samlede sejr, vil han være den første spanske rytter til at vinde løbet, siden Alberto Contador gjorde det i 2014.
Løbet bliver dog ikke uden store navne, da blandt andet Primoz Roglic og Remco Evenepoel skal køre med. Det samme er tilfældet for stjerner som Joao Almeida, Carlos Rodriguez, Geraint Thomas og Enric Mas.
Mest læste