Tour-rytter raser mod arrangører: De elsker styrt

Den canadiske rytter Michael Woods, der kører for Israel Premier Tech, har i skarpe vendinger kritiseret Tour de France-arrangøren ASO for deres tilgang til ryttersikkerhed.

Ifølge Woods er der en grundlæggende modsætning mellem organisationens påståede sikkerhedsinitiativer og den måde, løbet præsenteres på.

- Touren varer tre uger, men for en rytter føles det som et helt liv, udtalte Woods.

- Vi er kun tre dage inde, men har allerede været væk hjemmefra i næsten en uge. Jeg har indtil videre holdt mig ude af problemer, men fordi jeg har ligget bagest i feltet, har jeg set mange styrt.

Woods henviser blandt andet til præsentationen i Operaen i Lille, hvor rytterne deltog i en sikkerhedsbriefing forud for etapen.

Her blev der vist billeder og videooptagelser af tidligere styrt, og det gjorde indtryk på Woods.

Ifølge Woods er det tydeligt, at organisationen bag Tour de France værdsætter de dramatiske billeder af ulykker.

- Uanset hvad ASO siger, så elsker de styrt. Når man ser deres højdepunkter, får man indtryk af, at blod, ødelagte cykler og ryttere, der bliver hentet af ambulancer, er præcis det, de ønsker at vise.

Han henviser til Jasper Philipsens nylige exit fra løbet efter et styrt som et konkret eksempel på de konsekvenser, rytterne må leve med.

- Når den grønne trøje må udgå på grund af et styrt, og man ser det, jeg har set de seneste dage, så er det svært at ryste af sig.

Woods kritiserede især en bemærkning, der blev fremsat af en ASO-repræsentant i slutningen af præsentationen.

Ifølge Woods blev der lagt stor vægt på rytternes eget ansvar for at undgå risici, og han citerer frit oversat fra fransk:

- Ryttere skal også gøre mere for at begrænse risikoen, og hvis de ikke gør det, kan vi blive nødt til at tvinge dem til at bære beskyttelsesudstyr.

Woods afviser den tilgang og insisterer på, at det primære ansvar for sikkerheden bør ligge hos arrangørerne og ikke rytterne selv.

- Når du sætter grænser i sport, vil atleter altid forsøge at presse og overskride dem i jagten på sejr. Især når penge og store interesser er på spil.

Han understreger, at det er op til organisationerne at definere de rammer, sporten skal fungere indenfor, og at disse rammer bør tilpasses den moderne cykelsport, hvor hastighederne og risikoen er højere end tidligere.

Woods anerkender, at der er taget skridt i den rigtige retning, og fremhæver det fælles initiativ SafeR, men mener ikke, at der er sket tilstrækkelige ændringer.

- Begge organisationer har gjort noget, og jeg er optimistisk omkring SafeR, men intet af det har været drastisk nok til for alvor at reducere risikoen for styrt. Og at true os med beskyttelsesudstyr som en form for straf er direkte absurd.