Den unge dartspiller har allerede fundet ud af, hvad han skal bruge sine præmiepenge til. Og det er næppe, hvad du regner med.
Når man kun er 16 år gammel, er det nærmest absurd at tjene den mængde penge, som
Luke Littler står til at tjene.
Alligevel har han allerede gjort sig tanker om, hvad han skal bruge sine VM-gevinster til.
Den unge dartspiller fra Runcorn er blevet en sand sensation, da han har overrasket alt og alle ved VM.
Det har også medført, at han allerede er garanteret en indtjening på 35.000 pund, svarende til lidt over 300.000 kroner.
Den store mængde penge er han sikret, da han har fået en plads i 1/16-finalen.
Her skal han møde en af sine store helte, da han skal spille mod Raymond van Barneveld, der er femdobbelt verdensmester. hertil er hans også 40 år ældre end Littler.
Formår han at vinde over den hollandske stjerne, så står han til at tjene endnu flere penge.
Det vil give ham en plads i kvartfinalen og en garanteret indtjening på 50.000 pund, hvilket svarer til omtrent 430.000 kroner.
Selvom der er tale om en absurd mængde penge for en 16-årig dreng, så har han ikke planer om at spendere dem alle. Derimod viser hans planlagte indkøb, at han stadig er helt nede på jorden.
"Jeg forkæler altid mig selv med nogle Under Armour-træningsdragter," sagde han til Daily Telegraph.
"Og så vil jeg skaffe mig en ny frakke og købe nogle FIFA-point til min Xbox. Det er stort set det."
Derfor har han ikke planer om eksempelvis at bruge den store præmiesum på at købe en bil eller foretage andre ekstravagante indkøb.