Max Verstappen

Vild udmelding: Derfor afviser Verstappen at skifte til Aston Martin

Formel 1maj 30 , 21:01
Et historisk skifte var på tegnebrættet, men Verstappen vælger en anden vej. En enkelt tvivl blev afgørende for hans beslutning.
Rygterne har længe cirkuleret omkring Max Verstappens fremtid i Formel 1, og særligt Aston Martins interesse i den firedobbelte verdensmester har trukket overskrifter.
På trods af, at hollænderen har kontrakt med Red Bull helt frem til udgangen af 2028, har en række klausuler givet mulighed for et skifte allerede fra 2026-sæsonen.
Det ville dog kræve, at Verstappen i sommerpausen ikke var blandt de tre bedste i mesterskabet – hvilket han aktuelt stadig står til at være.
Aston Martins har satset stærkt ved blandt andet at tilføje Adrian Newey som teknisk frontfigur samt rygter om et femårigt kontrakttilbud til Verstappen til en værdi af omtrent 8,7 milliarder kroner, men nu har hollænderen truffet et klart valg om, at han bliver hos Red Bull. I hvert fald til og med 2026.

Verstappens afslag

Verstappens beslutning hænger ifølge F1 Oversteer i høj grad sammen med tvivlen om, hvorvidt Aston Martin kan levere et topniveau fra starten af det nye reglement i 2026.
Trods Neweys enorme meritter med 14 kørermesterskaber og 12 konstruktørtitler er Verstappen og hans team i tvivl om, hvor stor effekt britens ankomst får i praksis.
Newey tiltrådte officielt i marts og arbejder udelukkende på udviklingen af 2026-bilen, men den korte tid frem til sæsonstart og det store teknologiske skifte skaber usikkerhed.
Verstappen skulle efter sigende have beskrevet Neweys indflydelse som "et stort spørgsmålstegn", hvilket i sidste ende er årsagen til, at Aston Martin må se langt efter hans underskrift.
Samtidig har Red Bull selv visse udfordringer. Det kommende samarbejde med Ford om en ny motor har skabt skepsis i dele af miljøet.
Ralf Schumacher har meldt sin bekymring om motorens potentiale, men Verstappen vurderer stadig, at Red Bull samlet set tilbyder det mest konkurrencedygtige udgangspunkt for de kommende år.

Afgørelsen letter presset hos Aston Martin

Med Verstappens afslag slipper Aston Martin for at skulle træffe en svær beslutning om deres eksisterende førerduo.
Både Fernando Alonso og Lance Stroll er under kontrakt til og med 2026, og en eventuel tilgang af Verstappen ville have krævet, at en af dem blev ryddet af vejen.
Især i lyset af Neweys ankomst og det tunge økonomiske løft holdet har investeret i ville et skifte for Verstappen have signaleret en markant ny æra for Silverstone-teamet.
Nu må Aston Martin i stedet håbe, at 2026 bliver startskuddet til succes med de eksisterende kørere bag rattet.
Mest læste

Mest læste