Sensationen Luke Littler fortsatte med at imponere med sin sejr over Raymond van Barneveld ved Paddy Power World Darts Championship lørdag. Den kun 16-årige
Luke Littler er for alvor ved at skrive sig ind i historiebøgerne. Han har i forvejen imponeret, men er nu godt på vej mod en historisk bedrift.
Han har på det seneste skabt overskrifter verden over, og det fortsætter han med at gøre.
Lørdag aften lykkedes det ham nemlig at vinde 4-1 over hollandske
Raymond van Barneveld .
Littler er født blot 20 dage efter Van Barnevelds episke triumf ved verdensmesterskabet i 2007, leverede en indsats i mesterklasse.
Dermed lykkedes det ham også at booke en plads blandt de sidste otte i turneringen.
På trods af hans unge alder, var der ingen nerver at spotte hos Littler. Derfor kom han også rigtig godt fra start, hvilket gav ham en føring tidligt i kampen.
Den hollandske legende havde dog ikke i sinde at give op. Derimod leverede han en flot indsats, der gjorde, at han begyndte at true med et comeback i kampen.
Faktisk kunne Littler have afgjort det hele i fjerde sæt, men her formåede Van Barneveld at holde liv i kampen.
Det lod den 16-årige brite sig ikke skræmme af, hvorfor han fortsatte sit holde niveau og lukkede kampen med resultatet 4-1.
Efter kampen lagde han ikke skjul på, at det betyder meget for ham at have vundet over Van Barneveld, som er et af hans idoler.
"At slå et af mine idoler på den største scene af dem alle - det er utroligt. Jeg kan stadig ikke tro det nu," sagde Littler ifølge PDC.tv, der nu skal spille mod Brendan Dolan om en plads i semifinalen.
"Raymond sagde til mig til sidst: 'Jeg håber, du går hele vejen. Og efter den præstation, du lige har leveret, kan du gå hele vejen'. Det er en utrolig følelse. Mit spil var utroligt, og min double fik mig over stregen. Jeg tror, at jeg tør drømme nu."
Se hele interviewet med Luke Littler efter kampen her: