Der er uro i Istanbul, og denne gang udspillede dramaet sig ikke på grønsværen, men i bestyrelseslokalet hos den traditionsrige tyrkiske storklub
Besiktas.
Et planlagt bestyrelsesmøde udviklede sig nemlig til en opsigtsvækkende og pinlig affære, da klubbens nuværende formand Tevfik Yamantürk og tidligere præsident Hasan Arat kom i håndgemæng foran de øvrige ledelsesmedlemmer – og efterfølgende hele internettet.
Situationen nåede kogepunktet, da Arat – ifølge videoer på sociale medier – var i færd med at tale til forsamlingen, men blev afbrudt af Yamantürk.
Udvekslingen eskalerede hurtigt, og før nogen kunne gribe ind, slog Yamantürk Arat direkte i ansigtet. Flere tilstedeværende forsøgte at stoppe tumulten, og mødet blev straks afbrudt og udskudt.
Hasan Arat, som har en lang historie i klubbens ledelse, har efterfølgende kaldt hændelsen et bagholdsangreb:
- Jeg blev angrebet bagfra. Hvad kalder man nogen, som angriber bagfra? I Adana kalder man dem forrædere.
Vil have sagen i retten
Han krævede desuden, at Yamantürk straks trækker sig som formand og erklærede, at sagen skal retsforfølges:
- De her mennesker vil få deres straf i retten.
Hændelsen er seneste symptom på den interne krise, der har ramt Besiktas. Klubben befinder sig i øjeblikket på fjerdepladsen i den tyrkiske Süper Lig – et resultat, som hverken lever op til klubbens stolte historie eller fansenes forventninger.
Kombinationen af sportslig skuffelse, organisatorisk uro og tiltagende pres fra fanbasen har sat ledelsen under et massivt pres.
Hvad der præcis førte til konflikten mellem Yamantürk og Arat, er stadig uklart, men episoden understreger, at samarbejdsklimaet i toppen af klubben er i frit fald.
Skidt signal
Den slags offentlige sammenbrud i ledelsen er sjældne, men ikke uhørte i tyrkisk fodbold, hvor passion og magtkampe ofte går hånd i hånd – også uden for banen.
For fansene, spillerne og resten af organisationen kan slagsmålet ikke andet end at virke dybt bekymrende. Når to af klubbens mest fremtrædende figurer tyr til fysisk vold under et møde, sender det et signal om, at ledelsen er alt andet end samlet.
Det rejser samtidig spørgsmål om, hvordan klubben vil komme videre herfra – og hvem der egentlig er i stand til at tage ansvar for at genopbygge ro og retning.