"Jeg har spillet for Celtic mod Rangers, men ét derby var endnu hårdere"
Få har oplevet intensiteten i både Rom, Milano og Glasgow. Men én kamp gjorde alligevel større indtryk – på en måde han aldrig havde forventet.
Paolo Di Canio er ikke blot kendt for sine tekniske evner og sit eksplosive temperament, men også for at have medvirket i nogle af fodboldens mest intense opgør – både som spiller og træner.
Den tidligere angriber har tørnet ud for storklubber som Lazio, AC Milan og Celtic, og har stået ansigt til ansigt med nogle af sportens mest traditionsrige rivaler: Roma, Inter og Rangers.
Læs mere
Men selv for en mand med så mange hårde kampe bag sig, var der én oplevelse, der skilte sig ud – og overraskende nok var det ikke som spiller, men som træner.
Da han i 2013 overtog trænerposten i Sunderland, stod han hurtigt foran en altafgørende kamp mod Newcastle.
På et fyldt St. James' Park, med nedrykning truende i baggrunden og 3.000 medrejsende fans fra Sunderland på tribunerne, var presset ekstremt.
Et vildt øjeblik på St. James' Park
Kampen endte 3-0 til Sunderland – et resultat, der ikke blot var en triumf i sig selv, men også en nøgle til overlevelse i Premier League.
Og det var her, Paolo Di Canios ikoniske jubelscene blev født, da han iført jakkesæt gled på knæ hen over udebænken i ren ekstase. Et øjeblik, der stadig vækker minder hos mange engelske fodboldfans.
Det var ifølge ham selv en oplevelse, der overgik selv de største derbyer, han tidligere havde spillet i.
Måske netop fordi han denne gang ikke kunne tage kontrol med bolden for fødderne.
Som han beskriver det, var det en følelsesmæssig kamp – både som nyansat træner og som leder i en klub, der stod på kanten af afgrunden.
Stemningen og presset i Sunderland-Newcastle-derbyet var næsten ulideligt. Ifølge The Daily Express var det særligt det mentale pres, den taktiske magtesløshed og ansvaret over for fansene, der gjorde netop denne kamp til den sværeste i hans karriere.
To derbyer står stadig som de mest rå
Di Canio indrømmer dog, at der er to derbyer, der i intensitet og fjendtlighed har deres helt egen plads i hans fodboldliv.
Rivaliseringen mellem Lazio og Roma, som han oplevede i sin barndom og senere på banen, samt opgørene mellem Celtic og Rangers.
Det var ikke blot sport – det var historie, identitet og politik, vævet ind i én stor begivenhed.
Han fortæller, hvordan man allerede flere uger i forvejen mærkede spændingen op til et Old Firm eller Derby della Capitale.
Venner og familie mindede ham konstant om, hvad der var på spil, og han kunne mærke det samme som spiller.
Da han scorede mod Rangers i den skotske pokalkvartfinale i 1997, var det ikke bare et mål – det var en sejr i en krig uden våben.
Så det er ikke overraskende, at han stadig nævner disse kampe som de mest voldsomme, han har været en del af, men alligevel er det den regnvåde april eftermiddag i det nordøstlige England, der står tilbage som den absolut hårdeste.
