Allan Simonsen nyder sit otium og elsker at komme på dette stadion

Vejle Boldklub har endnu engang skrevet sig ind i de danske fodboldoverskrifter.

Denne gang ikke på grund af præstationerne på banen, men på grund af markante ændringer bag kulisserne.

Efter en sæson præget af ti nederlag i træk og to trænerskift, lykkedes det søndag klubben at sikre sig en ny sæson i Superligaen, og i kulissen er der sket noget, som har givet både spillere og fans nyt håb.

Klubben er tilbage på danske hænder.

Det overraskende ejerskifte fandt sted i januar, hvor Vejle blev overtaget af nye danske ejere. Det er noget, som har vakt bred glæde i byen og blandt klubbens tilhængere.

Vejle-legenden Allan Simonsen er ikke i tvivl om betydningen. Han understreger, at den lokale forankring har gjort en forskel.

- Det er især fedt, at det er lokale ejere, der er kommet til. Det, synes jeg, er den rigtige løsning, siger han til B.T., og tilføjer, at man kan mærke glæden både på stadion og i bybilledet.

Det tidligere ejerskab under moldoviske Andrei Zolotko var ikke uden sine egne kvaliteter.

Ifølge Simonsen var det netop i en kritisk periode, at Zolotko trådte til og stabiliserede klubben.

Han lægger derfor ikke skjul på sin respekt for de tidligere ejere, selvom deres afløser altså nu ser ud til at have givet klubben en ny gnist.

Under Zolotko var der dog også mindre heldige episoder, blandt andet et næsten-salg til den tysk-tyrkiske forretningsmand Cagdas Senyürek, som efterfølgende blev afsløret i at have forfalsket dele af sit cv og givet urigtige oplysninger om sig selv og sin økonomi.

I mellemtiden nyder Allan Simonsen tilværelsen som pensionist.

Den 72-årige tidligere Ballon d'Or-vinder fra 1977 lever et liv med rejser, fodbold og masser af stadionbesøg.

- Jeg rejser meget, hvor jeg i år både har været på Malta og i Alicante, og så kommer jeg meget på Vejle Stadion. Jeg får også ofte set Barcelona på tv, der ifølge min mening har det bedste fodboldhold i øjeblikket. De har virkelig gjort det fantastisk, siger den tidligere landsholdsspiller.

Selvom hans aktive karriere for længst er forbi, og han nu mest betragter sporten fra tilskuerpladserne, er hans tilstedeværelse og stemme stadig en central del af VB’s identitet.