cristiano ronaldo portugal

Cristiano Ronaldo skriver ny vanvittig rekord

Fodboldokt. 15 , 9:30
Portugal måtte nøjes med uafgjort, mens Ronaldo satte endnu en historisk rekord.
Cristiano Ronaldo satte endnu et mærke på fodboldhistorien, da han tirsdag aften scorede han gange, da Portugal spillede 2-2 mod Ungarn i VM-kvalifikationskampen i Lissabon.
Det første mål bragte ham som den første spiller i historien op på 40 scoringer i kvalifikationen til verdensmesterskaberne, mens det andet udbyggede denne føring.
Ingen spiller i historien har scoret så mange mål i VM-kvalifikation som den portugisiske verdensstjerne.
Det var en kamp, hvor 40-årige Ronaldo atter viste, hvorfor han stadig er en del af landsholdet.
Det første mål kom efter flot forarbejde af Bernardo Silva, som fandt Ronaldo midt i feltet, mens det andet var en klassisk hovedstødsscoring fra kort afstand.
Portugiserne lignede længe et hold direkte på vej til VM, men i overtiden udlignede Dominik Szoboszlai for gæsterne, og dermed blev fejringen udsat.
En karriere fyldt med tal og trofæer
Med de to mål mod Ungarn står Ronaldo nu noteret for 143 landskampsmål og i alt 948 officielle scoringer for klub og landshold.
Han har vundet 34 store trofæer og er den eneste spiller, der har scoret 100 mål for fire forskellige klubber.
Han er desuden den mest scorende spiller i Champions League, EM og Nations League, og ingen har optrådt flere gange på det portugisiske landshold end ham.
Hans rekord for flest landskampe er desuden enestående, da han med 225 kampe er den mandlige spiller i historien, der har spillet flest landskampe overhovedet.
Efter kampen sagde Ronaldo selv, at “rekorderne kommer, fordi jeg stadig elsker spillet”.
Ordene kommer fra en mand, der på trods af alderen og et liv fyldt med hæder stadig spiller med den samme beslutsomhed, som da han debuterede som teenager i 2003.
Portugal fører Gruppe F med fem point ned til Ungarn og har to kampe tilbage i kvalifikationen.
Europæisk aften fuld af mål og drama
Flere af Europas andre stjerner leverede også tirsdag.
England kvalificerede sig som den første europæiske nation til VM efter en 5-0-sejr over Letland i Riga.
Harry Kane scorede to gange, mens Anthony Gordon og Eberechi Eze også kom på tavlen.
Spanien fortsatte sin perfekte stime med 4-0 over Bulgarien, og i Italien blev en 3-0-sejr over Israel overskygget af uroligheder uden for stadion i Udine.
Også uden for Europa blev aftenen historisk.
Sydafrika sikrede sig en VM-billet for første gang, siden de selv afholdt det i 2010, med en 3-0-sejr over Rwanda, mens både Qatar og Saudi-Arabien kvalificerede sig fra de asiatiske grupper.
Mest læste

Loading