Daniel Agger nåede langt i sin karriere – men måske ikke så langt, som den kunne være gået.
I en ærlig og eftertænksom samtale i TV 2’s Totalfodbold åbner den tidligere landsholdsanfører op om det, der kunne være blevet et af karrierens største øjeblikke: et skifte til
FC Barcelona i 2013.
Et skifte, der ifølge Agger selv ikke blot kunne have ændret hans spillestil – men også forlænget hans karriere.
- Jeg havde kontrakten, og jeg var klar på det, siger Agger og lader forstå, at aftalen med den catalanske storklub var så godt som på plads.
Men som fodboldens verden ofte byder på, ændrede en uventet faktor hele forløbet.
Manchester City blandede sig, og det var nok til at forpurre skiftet. I stedet blev det endnu en sæson i
Liverpool – hans klub siden 2006 – og året efter vendte han hjem til
Brøndby IF.
Kroppen kunne ikke mere
I Brøndby kæmpede Agger videre med det, der altid har præget hans karriere: en krop, der ikke altid spillede med. Allerede som ung fik han at vide, at hans krop måske slet ikke var bygget til at spille professionel fodbold.
Ikke desto mindre leverede han 232 kampe for Liverpool, 90 for Brøndby og 75 landskampe for Danmark. Men karrieren sluttede i 2016, da han blot var 31 år – en alder, hvor mange midterforsvarere stadig har flere gode år i sig.
Han stopper ikke med at spørge sig selv:
- Kunne jeg have bidt det lidt mere i mig?
Svaret er ikke klart – for selvom viljen var der, var kroppen det ikke.
- Det kunne jeg ikke på det tidspunkt, og det var også derfor, det var den rigtige beslutning, forklarer han og tilføjer, at tvivlen alligevel altid vil være en del af eftertiden.
Stolt af sin karriere
Skiftet til Barcelona kunne måske have ændret alt. Med et anderledes spillestil og færre fysiske belastninger i det spanske spil havde Agger måske fået de år ekstra, han nu spekulerer over.
Måske kunne han have undgået det slidsomme exit fra Brøndby og fået en mere glidende overgang ud af sporten.
Men selvom karrieren sluttede tidligere, end nogen havde ønsket, bærer Agger ikke præg af bitterhed. Han taler i stedet med ro over, hvad han trods alt opnåede – ikke mindst med den viden, han fik som helt ung.
- Når jeg kigger tilbage og har spillet over 400 professionelle fodboldkampe, er det acceptabelt. I hvert fald med det, jeg fik at vide som yngre.