Få spillere har været så stabile i toppen som årets danske kandidat.
Listen over årets
Ballon d'Or-nominerede er offentliggjort, og den rummer både overraskelser og gengangere.
Blandt mændene har spillere som Jude Bellingham,
Harry Kane og Kylian Mbappé fået plads.
Stortalenter som Cole Palmer og
Lamine Yamal, der i øvrigt er den yngste nominerede nogensinde, repræsenterer den nye generation af fodboldspillere.
På kvindesiden er flere velkendte profiler gengangere.
Barcelonas Aitana Bonmatí vandt sidste år, og hun er igen i spil.
Blandt de øvrige nominerede finder man navne som Lucy Bronze, Alexia Putellas og Caroline Graham Hansen.
I alt 30 kvinder og 30 mænd er med i opløbet om fodboldens mest prestigefyldte individuelle pris.
Én dansker har fundet vej til listen i år i skikkelse af
Pernille Harder.
Hun repræsenterer Bayern München og var gennem hele 2024/25-sæsonen blandt de mest afgørende spillere i den tyske Bundesliga.
En rutineret kandidat med historik
Harder er langt fra ny i Ballon d'Or-sammenhæng.
Hun blev første gang nomineret i 2018, hvor hun blev nummer to med blot seks point færre end førstepladsen.
Siden da har hun været med i opløbet flere gange og sluttede i top 10 i både 2019 og 2021.
I år kommer nomineringen på baggrund af endnu en succesfuld sæson, hvor hun blev Bayerns topscorer med 14 mål og kåret til sæsonens spiller i klubben.
På tværs af turneringer scorede hun 23 mål i 36 kampe i sæsonen.
Afstemningen foregår ved at 100 journalister fra de højst rangerede fodboldnationer i verden stemmer på deres ti favoritter.
Hver placering giver et bestemt antal point, og det samlede regnskab afgør vinderen.
Samme metode bruges til kvindernes pris, dog kun med deltagelse fra 50 lande.
Derudover uddeles også Kopa- og Yashin-trofæer til henholdsvis de bedste unge spillere og bedste målmænd.
Priserne uddeles i Paris
Den officielle ceremoni finder sted den 22. september på Théâtre du Châtelet i Paris, hvor verdens fodboldelite samles.
Blandt mændene er Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i år for andet år i træk fraværende på listen.
Ligeledes brillerer sidste års vinder hos mændene, spanske Rodri fra Manchester City, med sit fravær.
Han spillede blot 8 kampe i sidste sæson, da han tidligt på efteråret røg ud med en korsbåndsskade.
Han gjorde comeback i sæsonens næstsidste kamp med en indskiftning mod Bournemouth.
For Harder markerer nomineringen endnu en milepæl i en karriere, der har ført hende fra Viborg over Linköping, Wolfsburg og Chelsea til Bayern München.
Hun er Danmarks mest scorende spiller nogensinde og en af de mest vindende fodboldspillere i moderne europæisk kvindefodbold.
Hvorvidt det er nok til at løbe med selve trofæet, afgøres altså i Paris til september.
Her er alle de nominerede
Ballon d’Or – Mænd (2025)
- Ousmane Dembélé (PSG, Frankrig)
- Gianluigi Donnarumma (PSG, Italien)
- Jude Bellingham (Real Madrid, England)
- Désiré Doué (PSG, Frankrig)
- Denzel Dumfries (Inter, Holland)
- Serhou Guirassy (Dortmund, Guinea)
- Erling Haaland (Manchester City, Norge)
- Viktor Gyökeres (Arsenal, Sverige)
- Achraf Hakimi (PSG, Marokko)
- Harry Kane (Bayern München, England)
- Khvicha Kvaratskhelia (PSG, Georgien)
- Robert Lewandowski (Barcelona, Polen)
- Alexis Mac Allister (Liverpool, Argentina)
- Lautaro Martinez (Inter, Argentina)
- Scott McTominay (Napoli, Skotland)
- Kylian Mbappé (Real Madrid, Frankrig)
- Nuno Mendes (PSG, Portugal)
- João Neves (PSG, Portugal)
- Pedri (Barcelona, Spanien)
- Cole Palmer (Chelsea, England)
- Michael Olise (Bayern München, Frankrig)
- Raphinha (Barcelona, Brasilien)
- Declan Rice (Arsenal, England)
- Fabián Ruiz (PSG, Spanien)
- Virgil van Dijk (Liverpool, Holland)
- Vinícius Jr. (Real Madrid, Brasilien)
- Mohamed Salah (Liverpool, Egypten)
- Florian Wirtz (Liverpool, Tyskland)
- Vitinha (PSG, Portugal)
- Lamine Yamal (Barcelona, Spanien)
Ballon d’Or – Kvinder (2025)
- Lucy Bronze (Chelsea, England)
- Barbra Banda (Orlando Pride, Zambia)
- Aitana Bonmatí (Barcelona, Spanien)
- Sandy Baltimore (Chelsea, Frankrig)
- Mariona Caldentey (Arsenal, Spanien)
- Klara Bühl (Bayern München, Tyskland)
- Sofia Cantore (Washington Spirit, Italien)
- Steph Catley (Arsenal, Australien)
- Melchie Dumornay (Lyon, Haiti)
- Temwa Chawinga (Kansas City Current, Malawi)
- Emily Fox (Arsenal, USA)
- Cristiana Girelli (Juventus, Italien)
- Esther González (Gotham, Spanien)
- Caroline Graham Hansen (Barcelona, Norge)
- Patri Guijarro (Barcelona, Spanien)
- Amanda Gutierres (Palmeiras, Brasilien)
- Hannah Hampton (Chelsea, England)
- Pernille Harder (Bayern München, Danmark)
- Lindsey Horan (Lyon, USA)
- Chloe Kelly (Arsenal, England)
- Marta (Orlando Pride, Brasilien)
- Frida Leonhardsen Maanum (Arsenal, Norge)
- Ewa Pajor (Barcelona, Polen)
- Clara Mateo (Paris FC, Frankrig)
- Alessia Russo (Arsenal, England)
- Claudia Pina (Barcelona, Spanien)
- Alexia Putellas (Barcelona, Spanien)
- Johanna Rytting Kaneryd (Chelsea, Sverige)
- Caroline Weir (Real Madrid, Skotland)
- Leah Williamson (Arsenal, England)