alexander-isak-newcastle

Efter Newcastle-konflikt: Alexander Isak skifter til Liverpool i milliardhandel

Fodboldsep. 01 , 12:57
Alexander Isak ser ud til at få sin vilje. Et længe ventet klubskifte er tæt på at blive en realitet, og det sker med en bemærkelsesværdig pris.
Ifølge flere internationale medier er aftalen mellem Newcastle og Liverpool nu faldet på plads.
Den svenske angriber Alexander Isak ventes at gennemføre et lægetjek mandag, hvorefter han vil underskrive en seksårig kontrakt med de forsvarende engelske mestre.
Der er tale om en handel, der vil blive den dyreste nogensinde i Premier League.
Prisen lyder ifølge de sammenstemmende meldinger på mellem 125 og 130 millioner britiske pund. Det svarer til cirka 1,08 til 1,12 milliarder danske kroner.
Handlen kommer kort før transfervinduets lukning mandag aften.
En langvarig konflikt nærmer sig sin afslutning
Alexander Isak har hele sommeren været centrum i et opsigtsvækkende transferspil, hvor han har nægtet at spille eller træne for Newcastle. I
følge medierne har svenskeren ønsket et skifte til Liverpool, mens Newcastles ledelse længe har nægtet at imødekomme ønsket.
I løbet af søndagen skal forhandlingerne være gået ind i en afgørende fase, og sent søndag aften meldes det, at Newcastles ejere har givet grønt lys til salget.
Overgangen betyder, at Isak ikke har optrådt for Newcastle i denne sæson, og hans fravær har været tydeligt i både kampe og på træningsbanen.
Klar til ny rolle i Liverpool
Med skiftet til Liverpool får Isak en markant ny rolle i en klub, der i forvejen råder over et stærkt offensivt setup.
Det høje beløb signalerer tillid fra klubbens ledelse, som ser den svenske angriber som en vigtig brik i jagten på endnu et mesterskab.
Isak ventes at gennemføre lægetjekket i løbet af mandagen.
Derefter er det planen, at han skriver under på en kontrakt gældende frem til sommeren 2031.
Udover at markere en økonomisk rekord i engelsk fodbold, så håber Liverpool at Isak kan være nøglen til at genvinde det engelske mesterskab.
Mest læste

Loading