Efter et skænderi med en fan i
Santos er
Neymar havnet i modvind, og ifølge sydamerikanske medier kan det nu føre til et opsigtsvækkende skifte til fransk fodbold.
Neymars tilbagevenden til
Santos har ikke udviklet sig som forventet.
Den brasilianske stjerne har kæmpet med både skader og kontroverser, og senest har han haft et åbent sammenstød med en af klubbens fans.
Episoden har udløst kraftig kritik fra fangruppen og sat spørgsmålstegn ved hans fremtid i klubben.
Ifølge TyC Sports har konflikten nu åbnet døren for et muligt skifte til Europa.
Neymar er angiveligt i dialog med Marseille, hvor cheftræner Roberto De Zerbi skulle være meget interesseret i at hente den offensive profil til Sydfrankrig.
Kritik fra fans efter skænderi
Konflikten mellem
Neymar og en
Santos-fan opstod, da holdet endnu en gang skuffede på banen og ligger i nedrykningszonen i ligaen.
Ifølge
Neymar valgte en fan at svine hans familie til, hvilket fik ham til at reagere.
Fansene beskyldte ham samtidig for at være en lejesoldat, hvilket har udløst bred kritik i klubbens fanmiljø.
Efter episoden offentliggjorde en større fangruppe en erklæring, hvor de blandt andet skrev:
- Idol, ja. Du er idolet, og vi beder dig om at opføre dig som sådan.
Fangruppen udtrykte også forståelse for frustrationerne på tribunerne og understregede, at de ønskede at se
Neymar tage mere ansvar på banen.
Marseille lurer på Neymar
TyC Sports skriver, at Marseille nu er favorit til at hente den brasilianske angriber, der tidligere har spillet flere sæsoner i PSG.
Klubben vurderer dog, at det ikke vil være en
Neymar i topform, de får.
Siden sit comeback i
Santos tidligere i år har
Neymar blot spillet 16 ud af 27 kampe på grund af skader.
Det er indtil videre blevet til fire mål og tre assists.
33-årige
Neymar har kontrakt med
Santos frem til udgangen af 2025, men et skifte til fransk fodbold kan ifølge de seneste meldinger allerede blive aktuelt denne sommer.