Falleret Inter-legende Adriano: 'Største spild i fodbold'

Den brasilianske angriber Adriano, tidligere stjerne i Inter Milan og kendt som "L’Imperatore," har for nyligt åbnet op om sin karriere og den pludselige nedtur, der bragte ham fra at være en verdensklasseangriber til en tilværelse præget af alkoholmisbrug i Rios slumområder.

Den nu 42-årige Adriano deler sine tanker gennem en artikel i The Players’ Tribune og beskriver sit liv som "fodboldens største spild," et barskt udtryk, som han bruger til at beskrive de valg, der førte til hans fald fra toppen af fodboldverdenen.

Adriano debuterede for Inter som blot 19-årig, hvor han hurtigt viste sit store potentiale med en fysisk styrke og teknisk dygtighed, der satte ham på linje med legenden og landsmanden Ronaldo.

Han havde en lovende karriere foran sig og fik hurtigt kælenavnet "Kejseren." Men trods perioder med succes, hvor han var på lån hos klubber som Fiorentina og Parma, begyndte tingene at smuldre for Adriano, især efter tabet af hans far i 2004, hvilket satte gang i en negativ spiral.

Adriano beskriver, hvordan han med tiden søgte tilbage til Rios slum, hvor han voksede op, og hvordan denne beslutning blev misforstået af mange.

Ifølge Football Italia førte denne beslutning til vilde spekulationer, der blandt andet resulterede i, at Rios politi gennemførte en “redningsaktion” i troen på, at Adriano var blevet kidnappet.

Adriano afviser dog disse teorier og beskriver, hvordan han aldrig følte sig mere sikker og hjemme end i i slumområdet.

Han søgte ikke tilbage på grund af alkohol, kvinder eller stoffer – det handlede om at genfinde friheden og finde ro, noget han følte var uopnåeligt i fodboldens intense miljø.

Han beretter også om de svære perioder i karrieren, hvor han blandt andet prøvede at tilpasse sig forventningerne fra trænere som Roberto Mancini og José Mourinho. Men uanset hvor hårdt han prøvede, kunne han ikke undgå de tilbagefald, der gentagne gange bragte ham ud af kurs.

"Jeg kunne ikke holde til det mere," forklarer han, efter at han havde forsøgt at opfylde andres forventninger uden succes.

Trods den skæbne, der af mange anses som en fiasko, beskriver Adriano, hvordan han har fundet en form for respekt og accept i Rios slumområde.

At blive kaldt “fodboldens største spild” virker næsten som en form for mærkat, han har lært at værdsætte. “Jeg kan lide ordet spild. Ikke kun på grund af lyden, men fordi jeg er besat af at spilde mit liv.”

Det er en tilværelse, han har valgt, og som han finder sig tilpas i, på trods af de store forventninger, der engang var til ham.

For Adriano handler det om at være tro mod sig selv og finde mening i et liv, der ikke altid har været, som han havde forestillet sig.