Da
FIFA-præsident
Gianni Infantino trådte op på scenen under "American Business Forum" i Miami, var det ikke for at præsentere et nyt mesterskab eller et reformprogram.
Han annoncerede i stedet noget, ingen havde hørt om før i form af "FIFAs Fredspris – Fodbold forener verden", en pris der ifølge Infantino skal hylde freden gennem fodbolden.
At initiativet kom på samme scene, hvor USA’s præsident netop havde talt, virkede alt andet end tilfældigt.
Mange undrede sig over timingen og det næsten teatralske islæt.
Der gik ikke længe, før rygterne begyndte at svirre, for kunne det mon passe, at
Donald Trump stod øverst på listen som favorit til at modtage den første udgave af prisen?
Bookmakerne behøvede knap at regne på oddset, for sandsynligheden var så høj, at man ifølge NRK nærmest blot fik sine penge tilbage.
For mange virker det mest af alt som satire.
NRK's fodboldkommentator Jan Petter Saltvedt kalder det til gengæld for "den største gang røvkysseri nogensinde".
Den danske idrætsekspert Jan Jensen siger til Ekstra Bladet, at Trump nok er den eneste nominerede kandidat til prisen:
- Han har ikke skaffet fred i Ukraine. Han sagde ellers fra start, at det kunne han gøre i løbet af et par dage, så jeg ved ikke, hvor meget man skal give for at have ham som fredsmægler.
Jensen er overbevist om, at Infantino holder sig tæt på Trump, fordi han er bange for, hvad præsidenten kan finde på både før og under VM til sommer.
Trump har nemlig truet med at ville flytte kampe fra byer med demokratisk styre til republikansk-ledede byer, hvilken Jan Jensen ser som et tydeligt tegn på Infantinos gøren og laden:
- Han er sammen med Trump hele tiden og slipper ham stort set ikke af syne. Man har aldrig set før, at en FIFA-præsident på den måde er en del af værtslandets præsidents entourage. Det er jo helt absurd.
Fred, fodbold og forvirring
Den amerikanske præsident har flere gange hævdet, at han har "stoppet otte krige på otte måneder".
Blandt andet pegede han på en midlertidig våbenhvile mellem Israel og Hamas som bevis på sin indsats for verdensfreden.
Det var samtidig en gave for Infantino, der slap for at forklare, hvorfor FIFA har forholdt sig tavs, mens FN har beskrevet situationen i Gaza som et "folkemord".
Infantino har da også arbejdet ihærdigt for at pleje relationen til Trump.
De to har i årevis omtalt hinanden med varme ord, og da Trump i sommer overrakte pokalen til Chelsea ved klub-VM i Los Angeles, endte han med selv at modtage en medalje og nægtede at forlade scenen.
Det blev et ufrivilligt komisk øjeblik, hvor spillerne stod forvirrede tilbage i konfettien.
En absurd pris i en absurd tid
Når FIFA den 5. december samles i Kennedy Center i Washington for at trække lod til VM-grupperne, vil aftenen begynde med uddelingen af denne såkaldte fredspris.
Mange iagttagere forventer ikke den store spænding, for hvem ellers end Trump skulle modtage hæderen?
FIFA har længe forsøgt at fremstille sig selv som en kraft for global enhed.
Ideen om idrættens fredsskabende rolle går tilbage til antikkens olympiske lege, hvor stridende parter lagde våbnene for en stund.
I dag fremstår det dog snarere som en illusionsforestilling i en verden, hvor fodboldens topstyrede kommercielle maskine overskygger al idealisme.
Derfor ligner den nye fredspris mere en investering i prestige end i principper.
Når Infantino den 5. december åbner konvolutten foran det globale tv-publikum og siger de "The winner is...", vil det for mange være det endelige bevis på, at FIFA har skiftet banehalvdel.