rj1 torcedores1

Fodboldfans skaber kaos i Rio: 283 anholdt efter vold og plyndringer

Fodboldokt. 24 , 9:27
Uruguayanske fodboldfans går amok.
Fans af den uruguayanske fodboldklub Peñarol skabte kaos i Rio de Janeiro onsdag den 23. oktober, da de hærgede i området Recreio dos Bandeirantes i byens vestlige zone.
De uruguayanske tilhængere var ifølge det brasilianske medie G1 i byen for at støtte deres hold i den første semifinale i Copa Libertadores, den sydamerikanske pendant til Champions League, mod Botafogo, som skulle spilles samme aften.

En arrestation, og helvede brød løs!

Ifølge politiet begyndte tumulten omkring middagstid, da en af de uruguayanske fans blev anholdt for at stjæle en mobiltelefon fra en bagerbutik.
Situationen udviklede sig hurtigt til vold og hærværk, da en gruppe fans reagerede voldsomt på arrestationen, og de begyndte at smadre og stjæle fra butikker, indtil politiforstærkninger og brandvæsen ankom til stedet for at få kontrol over situationen.
Guvernør Cláudio Castro meddelte senere, at de anholdte uruguayanske fans ikke ville få lov til at overvære kampen og i stedet ville blive eskorteret ud af landet.
rj1 confusao penarol frame 70208

Brugte sten og kæppe

I alt blev 283 personer anholdt, og en pistol blev konfiskeret. Syv personer blev behandlet for skader på stedet, hvoraf tre blev bragt til Hospital Municipal Lourenço Jorge i Barra. Det er endnu uklart, hvem de tilskadekomne er, og hvor alvorlige deres skader er.
Optøjerne varede omkring 80 minutter. Fansene, mange af dem med tildækkede ansigter, brugte sten og kæppe til at angribe de få betjente, der var på stedet, samt tilfældige forbipasserende.
Læs også: Clara Chia Marti
Politiet forsøgte forgæves at standse optøjerne med tåregas og chokgranater. En motorcykel blev sat i brand, og store dele af Avenida Lúcio Costa blev lukket af for trafik af sikkerhedshensyn.
I strandområdet fortsatte hærværket. En vogn, der blev brugt til at opbevare strandparasoller og stole, blev plyndret, og genstandene blev brugt som våArr
Arresterede Peñarol-fans
Arresterede Peñarol-fans

Ikke første gang

Da politiets kampklædte styrker fra Batalhão de Choque ankom, lykkedes det endelig at omringe gruppen og få kontrol over situationen.
Kort efter begyndte nogle lokale beboere at plyndre en af de busser, som de uruguayanske fans var kommet i, og satte derefter ild til den.
Det er langt fra først gang, der har været optøjer i forbindelse med store fodboldkampe i Sydamerika.
Det måske mest kendte eksempel er fra 2018, hvor returkampen af Copa Libertadores-finalen mellem de argentiske rivaler River Plate og Boca Juniors blev flyttet til den spanske hovedstad Madrid for at undgå flere optøjer. 
Mest læste