Frostvejr sender varmeregningen i vejret for Superligaens kommunale stadioner
Når Superliga-bolden ruller i de kolde vintermåneder, er det ikke kun spillerne, der må kæmpe mod elementerne. De kommunale varmeregninger stiger markant, når banerne skal holdes frostfri.
Under de fleste Superliga-stadioner ligger der mellem 25 og 30 kilometer rør fyldt med varmt vand, som sikrer, at græsset ikke fryser til. Men når temperaturerne falder, løber omkostningerne hurtigt op.
Læs mere
Ifølge DR Sporten koster det op mod 15.000 kroner om dagen at holde en bane frostfri – og endnu mere, når temperaturen falder til tocifrede minusgrader, som det var tilfældet i Aalborg for nylig.
Kommunerne har derfor fået en betydelig ekstraudgift, siden Superligaen begyndte at spille fodbold fra februar til december.
Store udsving i varmeregningerne
Aalborg, Randers og Viborg er nogle af de kommuner, hvor varmeregningerne er tårnhøje.
Ifølge DR Sporten har Aalborg Kommune brugt 235.000 kroner på opvarmning af stadion i 2024, mens Randers og Viborg anslås at have brugt henholdsvis 611.000 og 353.000 kroner.
Prisen varierer fra kommune til kommune afhængigt af fjernvarmepriserne.
Randers har eksempelvis set stigende udgifter over de seneste år, hvor prisen pr. megawatt-time har svinget fra 410 kroner i 2022 til 563 kroner i 2023.
"Jeg kan godt blive nervøs, men jeg kan ikke slukke for varmen," siger Lars Christensen, centerinspektør ved Viborg Stadion.
"Jeg må få det bedste ud af det og se, om jeg kan spare et andet sted senere."
Bør klubberne tage mere ansvar?
Mange klubber lejer deres stadioner af kommunerne, og det er det ofte en del af aftalen, at banen vedligeholdes af det offentlige.
Det betyder, at kommunerne i mange tilfælde ender med at betale for varmeregningen, hvilket skaber debat.
Ifølge DR Sporten mener flere eksperter, at klubberne bør tage et større ansvar.
Karsten Paaske, formand for Groundsman Association Denmark, siger, at de danske klubber bør kigge mod England, hvor klubberne selv investerer i opvarmning og vedligeholdelse af banerne.
AGF er en af de få klubber, der selv betaler for opvarmning af deres hjemmebane.
"Vi driver selv banen, og det er et større millionbeløb, vi bruger på det," siger AGF-direktør Jacob Nielsen.
Diskussionen om, hvem der bør betale for opvarmningen af Superligaens baner, er langt fra slut – især når vintervejret presser de kommunale budgetter til det yderste.
