Erik ten Hag er overbevist om, at Marcus Rashford og Manchester United når til enighed om en ny kontrakt. I denne sæson har Marcus Rashford bidraget med 29 mål på tværs af alle turneringer. Det er det bedste resultat, han har leveret i United-trøjen.
Forud for lørdagens kamp mod Bournemouth udtalte Ten Hag, at han føler sig overbevist om, at Rashford bliver i klubben. Han understregede dog, at sådanne forhandlinger tager sin tid.
"Jeg ved, at det tager tid," sagde han ifølge BBC.
"Men jeg taler ikke om processen. Det er ikke vigtigt i øjeblikket for mig eller Rashy (Rashford, red.)."
"For ham er det at score flere mål i denne sæson, at han spiller en god vidunderlig, og at holdet spiller en vidunderlig sæson."
"Vi er nødt til at kvalificere os til Champions League og fokusere på dette. Marcus ønsker at blive, og vi vil have, at han bliver. Så jeg tror, at vi finder hinanden."
Ten Hag udtalte også, at der er tvivl om, hvorvidt Rashford kommer i aktion lørdag. Det skyldes, at han er blevet ramt af sygdom.
Tidligere på ugen vendte han dog tilbage til træning, efter at have pådraget sig en skade. Skaden medførte, at han ikke var med i sejren over Wolves.
United ligger på en fjerdeplads i Premier League, hvor de har et enkelt point ned til Liverpool. Hvis de vinder to af deres resterende tre kampe, vil de være sikret en placering i top-4.
"Vi skal blive ved med at gøre, hvad vi har gjort hele sæsonen. Forbedre os hver dag og forbedre os hver gang, og ikke se for langt frem. At fokusere på næste kamp, er det vigtigste," sagde Ten Hag.