Hvordan kan en målmand uden dybdesyn komme på landsholdet?

Da Hannah Hampton som barn gennemgik tre operationer for at rette sit skelende øje, virkede det usandsynligt, at hun en dag skulle vogte målet for England.

Synsforstyrrelse strabismus betød, at hendes øjne ikke pegede i samme retning, og selv efter indgrebene forblev dybdesynet kraftigt reduceret.

Hun forklarer det selv i podcasten Fozcast med Ben Foster:

- Jeg har i bund og grund intet dybdesyn. Jeg kan ikke vurdere afstande.

Foster spurgte undrende: - Hvordan fungerer det som målmand?

Hampton svarede: - Det gør det bare.

At hun ikke selv helt kan forklare det, siger noget om kompleksiteten i hendes evner.

Allerede som 12-årig trænede hun som målmand i Stoke Citys talentprogram.

Og selv i dag, hvor hun spiller for Chelsea og står som Englands førstemålmand ved EM 2025, er det svært at forstå, hvordan hun er lykkedes.

I begyndelsen betød hendes fejlplaceringer, at hun fik blodtud og brækkede fingre, fordi hun ikke kunne vurdere boldens placering. Men hun lærte at kompensere og ændrede sin håndstilling.

- Det er ret svært at gribe en bold, har hun sagt i et interview.

Alligevel lærte hun det.

Hvordan hun overhovedet formår at reagere på bolde i højeste tempo, har også undret eksperterne.

Den tidligere målmand og nuværende træner Matt Pyzdrowski kalder hendes historie “bemærkelsesværdig.”

Han understreger, at præcision, vinkler og timing er afgørende for målmandsspil.

Ifølge The Athletic skyldes hendes succes blandt andet hjernens evne til at tilpasse sig, fordi hun har haft nedsat syn siden barndommen.

Hendes hjerne har lært at “slukke” for det forkerte øje og anvender i stedet det raske øjes perifere og monokulære signaler.

Dr. Daniel Laby, specialist i sportsoptik, forklarer at man ved hjælp af ét øje kan aflæse dybde ud fra visuelle ledetråde som skygger, overlapning og bevægelse.

Han sammenligner den manglende dybde med at gå fra HD til standardopløsning. Det er mindre præcist, men stadig funktionelt.

I praksis betyder det, at Hampton ikke mister meget reaktionsevne, fordi boldene sjældent når så tæt på, at dybdesyn overhovedet er en fordel.

Ved skud fra distancen er det hendes evne til at aflæse fart, størrelse og bevægelse, der er afgørende, og den har hun trænet hele livet.

Hampton har tidligere fået at vide, at der findes en kosmetisk operation, der kan rette hendes øjne. Synet vil bare forblive det samme.

For at aktivere det ‘slukkede’ øje igen skal hun igennem en lang visuel genoptræning, og risikoen er at hun får dobbeltsyn, hvilket ikke kan omvendes.

Det er ikke et eksperiment, hun har travlt med at gennemføre.

Hun har i stedet valgt at fortælle åbent om sit synshandicap.

Da hun første gang delte sin historie, undrede en tidligere træner sig over timingen.

Hampton svarede, at hendes mål ikke kun er personlig succes, men også at vise unge med udfordringer, at man kan nå langt:

- Det var altid min drøm at dyrke sport. Hvis du ikke forfølger dine drømme, hvad gør du så med dit liv?