Inter i stor skandale: Mafia-forbindelser og spøgelsessponsorater

Inter Milan befinder sig i centrum af en sag, der trækker paralleller til nogle af de mørkeste kapitler i italiensk fodbolds historie.

Efter et tungt nederlag til PSG i Champions League og med træner Simone Inzaghis afgang, har en ny rapport rettet fokus mod klubbens økonomiske fundament.

En fortrolig analyse, udarbejdet af en finansiel rådgiver fra London, sætter spørgsmålstegn ved sponsorindtægter, regnskabspraksis og bånd til både ultras og institutionelle aktører.

Rapporten antyder, at Inter har fastholdt sin position i toppen af Serie A gennem et system af kunstige sponsorater, regnskabstekniske konstruktioner og mulig indblanding fra fodboldforbundet FIGC.

Rapporten, som første gang blev omtalt af det italienske medie Affaritaliani.it og senere dækket i et tv-indslag på RAI, retter blikket mod perioden 2016 til 2019, da den kinesiske koncern Suning havde overtaget Inter.

I disse år blev der genereret næsten 300 millioner euro gennem såkaldte regionale sponsorater, primært med selskaber i Asien.

Ifølge analysen udgjorde disse sponsorater næsten 30 procent af klubbens samlede indtægter i perioden.

Flere af disse selskaber beskrives som “tvivlsomme” og vanskelige at spore, mens nogle aldrig har offentliggjort økonomiske regnskaber.

Et særligt fokuspunkt i rapporten er, at dele af sponsorindtægterne ifølge forfatteren til analysen ikke har nogen egentlig økonomisk logik.

Eksempelvis nævnes et selskab, som betalte 10 millioner euro i startgebyr samt 25 millioner euro årligt for at promovere Inter-brandet i Sydøstasien.

Rapporten antyder, at disse aftaler primært tjente som regnskabstekniske værktøjer til at overholde UEFA’s Financial Fair Play-krav, snarere end reelle forretningsaktiviteter.

Inter blev i 2015 sanktioneret af UEFA for netop økonomiske uregelmæssigheder og var underlagt en genopretningsplan frem til 2019.

Samtidig steg klubbens udgifter markant under Sunings ledelse.

Lønudgifter til spillere og stab voksede med 55 procent, mens driftsomkostningerne steg med næsten 100 millioner euro.

Uden væsentlig vækst i traditionelle indtægtskilder som billetindtægter og tv-penge, var sponsoraterne ifølge analysen den eneste løsning på kort sigt for at holde økonomien kørende.

Ud over sponsoraterne peger rapporten på en række institutionelle forhold, som skal have bidraget til at holde klubben oven vande.

Det italienske fodboldforbund, FIGC, og dets finansielle kontrolorgan, COVISOC, bliver beskyldt for at have udvist lemfældig kontrol.

Et tidligere medlem af COVISOC skal ifølge rapporten have hævdet, at der blev udøvet pres for ikke at ekskludere Inter fra Serie A på trods af kritiske regnskaber.

FIGC skal i samme periode have ændret regler med kort varsel, til fordel for klubben, i situationer hvor andre blev sanktioneret for mindre forseelser.

Rapporten nævner desuden forbindelser til offshore-selskaber i bl.a. Cayman Islands og antyder, at det er vanskeligt at fastslå klubbens reelle ejerskab.

Sportsminister Andrea Abodi har offentligt efterspurgt “total gennemsigtighed” og peger på nødvendigheden af en uafhængig undersøgelse af økonomien i professionel fodbold.

Der rettes også kritik mod Giuseppe Marotta, Inter Milans nuværende direktør, som ifølge rapporten har forhandlet direkte med ultras i pressede situationer.

Dokumentet nævner, at Marotta tidligere, under sin tid i Juventus, havde regelmæssig kontakt med personer med bånd til den italienske mafia, dog uden at det førte til retslige efterspil.

Endelig kritiseres præsident Steven Zhangs manglende tilstedeværelse i nøgleprocedurer, angiveligt fordi han mangler pas og ikke kan rejse ud af Kina.

Såfremt rapportens indhold bekræftes, kan konsekvenserne blive vidtrækkende. Ikke blot for Inter Milan, men for hele det italienske fodboldsystem.