Lamine Yamal

Lamine Yamal deler nyt om sit kærlighedsliv: "Det er slut"

Fodboldnov. 03 , 10:25
Lamine Yamal bekræfter, at forholdet til Nicki Nicole er slut, mens han samtidig bidrog til Barcelonas sejr i La Liga.
Den 18-årige Barcelona-spiller Lamine Yamal har bekræftet, at han og den 25-årige argentinske rapper Nicki Nicole ikke længere danner par.
Det skriver det catalanske medie SPORT ifølge journalisten Javi Hoyos.
- Vi er ikke sammen længere, udtaler Yamal ifølge den spanske avis Sport.
Parrets forhold har vakt opmærksomhed, ikke mindst på grund af den syv år store aldersforskel.
Yamal og Nicole offentliggjorde deres forhold tidligere på året og har siden delt billeder af hinanden på sociale medier.
Disse billeder er nu blevet fjernet igen.
Der har været spekulationer i medierne om utroskab, men Yamal understreger, at bruddet skete uden dramatik.
Stærk reaktion på banen
Kort tid efter bruddet leverede Yamal og resten af FC Barcelona en solid præstation i La Liga.
Hjemme mod Elche blev det til en 3-1-sejr, hvor flere af holdets offensive profiler markerede sig.
Barcelona skulle rejse sig efter nederlaget i El Clásico og fik en god start på kampen.
Efter ni minutter erobrede Alejandro Balde bolden og sørgede for oplægget til Lamine Yamal, der scorede kampens første mål.
Kort efter øgede Ferran Torres til 2-0 efter et indlæg fra Fermin Lopez.
Elche fik reduceret i 42. minut, da Rafa Mir udplacerede Barcelonas målmand Wojciech Szczesny med en afslutning i det lange hjørne.
Rashford afgjorde opgøret
I anden halvleg tog Marcus Rashford ansvar og afgjorde kampen med en scoring i 61. minut.
Efter en aflevering fra Fermin Lopez driblede englænderen forbi sin direkte modstander og sendte bolden i nettet via overliggeren med et kraftfuldt spark.
Herefter kontrollerede Barcelona resten af opgøret og sikrede sig sejren uden yderligere mål.
Med resultatet holder Barcelona sig til i toppen af La Liga, dog stadig fem point efter Real Madrid på førstepladsen.
Mest læste

Loading