gettyimages 1498863857

Lionel Messi om VM-episode: 'Jeg var en idiot'

Fodbolddec. 06 2023, 16:47
Lionel Messi vidste med det samme, at det ikke var helt klogt, hvad han havde gjort.
Det er intet nyt, at Lionel Messi sommetider formår at gøre sig bemærket på banen. Som regel er det med imponerende driblinger eller flotte afslutninger.
Sjældent er det på grund af en særlig jubelscene, men det er faktisk sket.
Netop dette skete i VM-kvartfinalen, hvor han netop havde scoret til 2-0. På daværende tidspunkt var der 20 minutter tilbage af kampen, hvilket fik tingene til at eskalere.
Efter at have scoret sit mål, besluttede han sig for at placere hænderne bag ørerne og stirre ud mod sidelinjen.
Faktisk stirrede han direkte ud mod Louis van Gaal, Hollands landstræner.
Efterfølgende har den argentinske stjerne fået en del kritik for dette, men han har ikke selv udtalt sig. Indtil nu. I et interview med ESPN erkender han, at han gik over stregen med sin jubelscene.
"Jeg var ikke cool. Han irriterede mig med det han sagde i optakten til kampen - uden respekt for sin modstander. Sådan har jeg aldrig gjort. Der kan ske en million ting på banen, og det bliver dér," sagde han.
"Jeg har aldrig gjort sådan noget, og jeg tror, han gjorde det med vilje. Jeg bryder mig ikke om, når andre gør sådan noget mod mig. Deres målmand havde også sagt noget."
Angiveligt var hans jubelscene, der skulle forestille den italienske figur 'El Topeo Gigio', som er en mus med store ører.
I interviewet afslører Messi også, at han fortrød med det samme, han havde gjort det.
"El Topo Gigio kom bare til mig, og jeg fortrød det med det samme. Jeg tænkte: 'hold da op, en idiot. Hvorfor skulle jeg gøre det?'. De kunne jo stadig nå at komme tilbage," afslørede han i interviewet.
Mest læste