En skade for 25 år siden fik uventede konsekvenser, men i dag er den stadig en del af fortællingen om en af sportens mest kendte profiler.
I Firenze ruller dagene langsomt forbi i de brostensbelagte gader, men på det italienske landsholds træningsanlæg er intensiteten til at tage og føle på.
Den tidligere italienske landsholdskeeper
Gianluigi Buffon med hele 176 landskampe i karrieren er i dag er en af nøglepersonerne i staben omkring landstræner Luciano Spalletti.
For ham er kampen mod Norge i Oslo i morgen ikke blot en del af kvalifikationen til VM. Den er også et tilbageblik på en forspildt mulighed.
Buffon husker stadig den dag i år 2000, hvor han skulle have været Italiens førstevalg til EM.
I en ellers ufarlig testkamp mod Norge blev han skadet så alvorligt, at EM-deltagelsen gled ham af hænde fem dage før slutrundens første kamp.
En forvredet finger, et brækket led og en smerte, som han i dag beskriver som "ekstrem", satte en brat stopper for ambitionerne dengang.
Fortidens slag og fremtidens pres
Han har spillet 1151 professionelle kampe, vundet Serie A ti gange, og han har løftet VM-trofæet.
Alligevel er det ikke sejrene, men nederlagene der fylder mest hos Buffon.
I et interview med TV2 Norge fortæller han, at det netop er smerten der har formet ham mest. Den fysiske såvel som den mentale.
Ifølge TV2 Norge har Italien ikke deltaget i et VM siden 2014.
Et faktum, der for bare få årtier siden ville have lydt som science fiction. Buffon lægger ikke skjul på, at presset er enormt:
- Det ville være en katastrofe, hvis vi ikke kvalificerer os.
Udenlandske spillere fylder – og det bekymrer
En del af forklaringen på Italiens manglende VM-deltagelser de seneste år kan ifølge flere iagttagere findes i udviklingen i Serie A.
For mens ligaen tidligere var præget af hjemlige stjernespillere er det i dag langt sværere for italienske talenter at trænge igennem.
– Italien er meget dårligere nu. Det er ingen spillere, der skinner længere, forstår du? Før vandt vi mesterskaber, nu er vi langt væk fra det, siger en af de lokale i Firenze, som TV2 Norge har talt med.
Tonen går igen hos den rutinerede journalist Andrea Ramazotti fra La Gazzetta dello Sport, der har fulgt landsholdet tæt i over 30 år.
Han peger på, at Serie A i dag er fyldt med udenlandske spillere, hvilket har skubbet mange italienske profiler ud i periferien:
– Den italienske liga er fuld af udlændinge, så italienerne kommer ikke frem. Fraværet fra to VM-slutrunder har tæret voldsomt på både selvtillid og sammenhængskraft i landsholdets fundament.
Konsekvensen er, at der er opstået et tomrum mellem det gamle og det nye, hvor spillerne i dag oftere skal søge til udlandet eller finde plads på bænken i egen liga før de får mulighed for at slå igennem.
Et folkefærd uden tålmodighed
Kritikerne peger især på den defensive usikkerhed, som Buffons kolleger i trænerstaben forsøger at rette op på, inden det gælder mod Norge.
For Buffon bliver kampen ikke bare en test af spillerne. Den bliver et opgør med en fortid, der stadig gør ondt, og en fremtid der ikke tåler endnu en mislykket VM-kvalifikation:
- Hvis nederlag avler refleksion, har Italien haft rigeligt tid til at tænke. Nu er det tid til at handle.
Italien er i VM-kvalifikationspulje med Norge, Estland, Israel og Moldova. Norge fører puljen efter to sejre i deres første kampe mod Moldova og Israel.
Morgendagens kamp mod Norge på Ullevaal i Oslo er Italiens første kamp i kvalifikationen.