Peter Schmeichel var en af verdens bedste målmænd, men bag succesen lå en evig kamp for at være den bedste. Nu afslører han de personlige konsekvenser af sin kompromisløse mentalitet.
Peter Schmeichel er en af fodboldhistoriens mest ikoniske målmænd, kendt for sine refleksredninger, sine dominerende råb i feltet og sit urokkelige vinderinstinkt.
Fra Brøndby til Manchester United blev han en nøglefigur i ethvert forsvar, han stod bag.
Hans karriere var defineret af en kompromisløs mentalitet, hvor kun det bedste var godt nok.
Men vejen til succes var ikke uden omkostninger. Bag de mange trofæer og store præstationer lå et pres, der påvirkede ikke bare ham selv, men også hans familie.
Hans temperament var hans styrke – men det var også en byrde, der fulgte ham langt ud over fodboldbanen.
Ifølge TV2 Sport voksede Schmeichel op i et hjem, hvor ambitioner og perfektionisme var en del af hverdagen.
Hans far, Antoni "Tolek" Schmeichel, var en talentfuld pianist, men oplevede store udfordringer med at slå igennem i Danmark, hvilket førte til frustrationer og alkoholmisbrug.
Denne stræben efter det sublime satte sig sine spor i Peter Schmeichel.
"Hvis man skulle gøre noget, skulle man være den bedste," fortæller han.
Men ligesom sin far måtte han erkende, at jagten på perfektion kom med en pris.
Hans temperament og konstante krav til sig selv og andre betød, at han ofte var svær at være omkring – ikke mindst for hans familie.
Efter karrierens afslutning i 2003 begyndte Schmeichel at reflektere over den person, han havde været både på og uden for banen.
Han erkendte, at det ikke længere var nødvendigt at være den dominerende skikkelse, der altid skulle vinde.
"Der blev lagt låg på den performer, der skulle ud at skabe resultater. Da han ikke var der mere, ændrede mine værdier sig," siger han.
I dag er Schmeichel en mere afbalanceret person.
Han fortryder ikke sin rejse, men han erkender, at han har lært vigtigheden af at finde en balance mellem succes og livet uden for fodbolden.