På det seneste har der været rygter om knas i forholdet mellem Cristiano Ronaldo og kæresten Georgina Rodriguez, men nu har hun taget bladet fra munden. Det sker ikke tit, at Cristiano Ronaldo eller hans kæreste Georgina Rodriguez vælger at kommentere på de mange rygter, der hele tiden florerer om dem og deres forhold.
På det eneste har der dog floreret en del rygter om, at der skulle være knas i deres forhold, hvilket tilsyneladende er blevet for meget for Georgina.
Den 29-årige tv-personlig og influencer har nemlig valgt at tage bladet fra munden om de rygter, der har spredt sig, efter den spanske avis Marca udgav en historie om parret.
Her skrev den spanske avis, at Cristiano og Georgina efter sigende skulle have råbt ad hinanden, da de var i færd med at gå om bord på et fly. Dette skulle være blevet overværet af flere personer.
I en såkaldt story på Instagram har Georgina nu manet disse rygter til jorden, hvilket hun har gjort, ved at dele en del af sangen 'Si Yo Muero'.
Konkret har hun delt følgende strofe fra sangen: 'El envidioso inventa el rumour, el chismoso lo difunde y el idiota se lo cree'.
Hvis man oversætter det på dansk, lyder det nogenlunde således: 'Den misundelige opfinder rygtet, sladderen spreder sig, og idioten tror på det'.
Det er tydeligt, at den 29-årige kendis har fået nok af rygterne, og derfor har ønsket at mane dem til jorden, om end hun har valgt at gøre det på en ganske diskret måde.
Parret bor i dag i Riyadh i Saudi-Arabien, da Cristiano sidste år skrev under på en kontrakt med Al-Nassr, der angiveligt sikrer ham en årsløn på 173 millioner pund, hvilket svarer til næsten 1,5 milliarder kroner.