Senegaleseren blandt de højest betalte i verden
Sadio Mané har haft en succesfuld karriere, men selv efter sit skifte til Bayern München og senere
Al Nassr i Saudi-Arabien står han stadig i skyggen af sin tidligere holdkammerat Mohamed Salah.
På trods af sin stjernestatus i Saudi Pro League og en plads blandt verdens ti bedst betalte fodboldspillere, tjener Mané stadig mindre end Salah, som fortsat spiller for Liverpool.
Mané, som i dag er 32 år, underskrev i 2023 en treårig kontrakt med Al Nassr, hvor han spiller sammen med Cristiano Ronaldo. Ifølge Forbes er Mané blandt fire spillere fra den saudiske liga, som befinder sig i toppen af de bedst betalte fodboldspillere.
Under halvdelen af de andre stjerner
Ronaldo topper listen med en årsløn på næsten 2 milliarder kroner, hvoraf en betydelig del kommer fra sponsorater. De to andre fra den saudiske liga er Neymar, der følger med en samlet indkomst på 800 millioner kroner årligt, mens Karim Benzema fra Al Ittihad også har en af ligaens topindkomster.
Den senegalesiske spillers årsløn ligger på omkring 320 millioner kroner, hvilket altså placerer ham blandt de højest betalte, men stadig bag spillere som Lionel Messi, Kylian Mbappé, Erling Haaland, Vinicius Jr. og Mohamed Salah.
Det interessante er, at Mané ikke engang tjener halvdelen af, hvad hans kolleger i Saudi Pro League modtager.
Mohamed Salah tjener altså fortsat betydeligt mere end Mané, selv om han er blevet i Premier League. Salahs løn fra Liverpool ligger på omkring 250 millioner kroner om året, men hans aftaler med store brands som Adidas, Pepsi og Vodafone indbringer ham yderligere 130 millioner kroner årligt. Dette gør ham til den ottende bedst betalte spiller i verden.
Vincius hoppet ind på top-10
Mané befinder sig på niendepladsen, lige efter Salah, over de bedst betalte spillere i verden. Begge spillere er faldet et par pladser fra sidste år, eftersom Vinicius Jr. er hoppet ind på top ti efter en markant lønstigning hos Real Madrid.
Vinicius' kombinerede indkomst fra løn og sponsorater ligger nu på 440 millioner kroner årligt, hvilket altså placerer ham over både Mané og Salah.
Skønt Mané tjener imponerende summer, især i forhold til hans tidligere tid hos Liverpool, er hans indkomst fortsat markant lavere end hos nogle af de andre store stjerner i fodboldverdenen.