Der findes mange vellønnede sportsstjerner verden over.
For at være med helt i top, kræver det dog en årlig indtjening på tæt på en milliard kroner.
Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har i mange år konkurreret på banen.
De har været direkte konkurrenter i La Liga, ligesom de også har kæmpet om de samme titler og rekorder.
Det er dog ikke kun på banen, at der er konkurrence mellem dem. Det er der også, når det kommer til den økonomiske indtjening. Og denne kamp er Ronaldo vinder af.
Ifølge Forbes kan han nemlig bryste sig af at være den bedst betalte atlet i 2023.
På 2.-pladsen finder man Messi, som næppe kommer til at gå sulten i seng, selvom han er blevet overgået af den portugisiske stjerne.
Det er i høj grad den enorme løn, som han får i Al-Nassr i Saudi-Arabien, der er med til at sikre ham den vilde indtjening.
Dertil tjener han bestemt også en fornuftig hyre på diverse reklameaftaler, hvilket bringer hans samlede indtjening op på 939 millioner kroner i 2023.
Det betyder, at han i løbet af i år har tjent omkring 44 millioner kroner mere end Messi.
Han må nemlig nøjes med en årlig indtægt på 895 millioner kroner, lyder det fra Forbes.
Du kan se den fulde liste over de ti bedst betalte atleter herunder:
1.
Cristiano Ronaldo (fodbold) – 939 millioner kroner
2.
Lionel Messi (fodbold) – 895 millioner kroner
3.
Kylian Mbappé (fodbold) – 827 millioner kroner
4.
LeBron James (basketball) – 820 millioner kroner
5. Canelo Alvarez (boksning – 753 millioner kroner
6. Dustin Johnson (golf) – 738 millioner kroner
7. Phil Mickelson (golf) – 730 millioner kroner
8. Stephen Curry (basketball) – 693 millioner kroner
9. Roger Federer (tennis, pensioneret) – 656 millioner kroner
10. Kevin Durant (basketball) – 611 millioner kroner