richard plugge jonas vingegaard

Jonas Vingegaards chef leverer vild melding om Tour de France 2026

Cyklingjul. 28 , 21:42
Team Visma Lease a Bike fik ikke den ønskede Tour-sejr med Jonas Vingegaard, men direktør Richard Plugge ser positivt på holdets indsats og fremtidsudsigter.
Selvom det ikke blev til endnu en samlet sejr for Jonas Vingegaard i årets Tour de France, har Team Visma - Lease a Bike stadig grund til at være tilfredse.
Holdet sluttede løbet med to etapesejre, sejr i holdkonkurrencen og en andenplads til Vingegaard, som kæmpede sig tilbage fra en alvorlig skade tidligere på sæsonen.
Holdets direktør, Richard Plugge, vurderer Touren som en godkendt præstation.
- I sidste ende bliver vi nummer to og vinder to etapesejre og holdkonkurrencen. Det er en stor præmie for os, for vi er et hold, der altid arbejder sammen. I sidste ende kan vi være tilfredse med resultatet, sagde Plugge efter afslutningen i Paris til Eurosport.
Blikket rettet mod næste år
Vingegaard sluttede løbet fire minutter og 24 sekunder efter Tadej Pogacar, men Richard Plugge er optimistisk i forhold til næste års Tour de France.
- Vi analyserer altid. Vi så nogle områder, vi kunne gøre bedre, og nogle andre områder, hvor vi kan gøre forskellen i næste års Tour de France, udtalte Plugge og tilføjede, at en grundig evaluering nu venter i de kommende uger.
Ifølge Plugge vil holdet fortsætte med den samme tilgang, som har givet succes de seneste år, og planen er ikke at gøre noget som helst anderledes i 2026.
Fokus på Vuelta a España
Før blikket for alvor rettes mod næste års Tour, venter Vuelta a España for Jonas Vingegaard. Her er målsætningen igen klar.
- Det er en ny Grand Tour. Selvfølgelig går vi også efter sejren der. Vi forsøger altid at vinde de cykelløb, vi kører. Vi lægger en plan for det, og vi har også lagt en stor plan for Vueltaen, som vi havde i Touren, forklarede Plugge.
Team Visma Lease a Bike har tidligere haft stor succes i Spanien, og med Vingegaard tilbage i form kan holdet igen blive en af favoritterne til den samlede sejr.
Mest læste