Fodboldverden har mistet en af sine mere farverige og karismatiske skikkelser.
Leo Beenhakker, den hollandske trænerlegende, er gået bort i en alder af 82 år.
Med mere end fem årtiers erfaring fra både klub- og landsholdsfodbold efterlader han sig et aftryk, der rækker langt ud over resultater og pokaler – et menneske og en personlighed, der satte sit præg overalt, hvor han kom frem.
Beenhakker, der ofte blev omtalt som “Don Leo”, begyndte sin trænerkarriere allerede i 1968 som blot 26-årig – dengang den yngste cheftræner i hollandsk professionel fodbold.
Det var Veendam, der blev første stop på en lang og alsidig rejse, som senere skulle føre ham til nogle af Europas største klubber.
Mest markant var hans tid i Real Madrid, hvor han vandt tre La Liga-titler på stribe fra 1987 til 1989, og hvor hans taktiske evner og lederskab fik ham til at fremstå som noget nær kongelig i klubbens gyldne år.
Men det var ikke kun i Spanien, han satte spor. I hjemlandet Holland formåede han det utænkelige – at vinde mesterskabet med både Ajax og Feyenoord, landets to mest bitre rivaler.
Ajax førte han til titler i både 1980 og 1990, mens han med Feyenoord kunne løfte Eredivisie-trofæet i 1999, en præstation der cementerede hans status som en af Hollands største trænere nogensinde.
Beenhakker prøvede også kræfter som landstræner for tre nationer: Holland, Saudi-Arabien og Polen.
Selvom tiden med det hollandske landshold var præget af skuffelser – bl.a. udeblivelsen fra VM i 1986 og en tidlig exit i 1990 – genopstod han senere som en samlende figur for Polen, som han førte til VM i 2006 og EM i 2008.
I sine senere år bevægede han sig væk fra sidelinjen og ind i de mere administrative korridorer i fodboldens verden. Han rundede karrieren af som teknisk direktør i Sparta Rotterdam, hvor han fortsatte med at dele ud af sin enorme viden og erfaring.
Han blev ofte opsøgt for sin rådgivning, sit gode humør og sin evne til at læse spillet på en måde, kun få kunne matche.
Leo Beenhakker var kendt for sin karisma, sin cigaret i hånden, sit varme smil og ikke mindst en livslang kærlighed til fodbold.
Han favnede sporten bredt – taktisk dygtig, men også menneskelig og med blik for det sociale og mentale aspekt. Han inspirerede ikke kun spillere, men også unge trænere og kolleger i branchen.