gettyimages 1494058571

United-stjerne spottet med krykker trods Erik ten Hags påstand før FA Cup-finale

Fodboldmaj 29 2023, 12:56

Manchester United-stjernen Antony ankom til Old Trafford på krykker, selvom Erik ten Hag har forsikret om, at han er klar til FA Cup-finalen.

Den brasilianske stjerne måtte skiftes ud i opgøret mod Chelsea torsdag aften. Her pådrog han sig en skade, og måtte derfor bæres ud fra banen på en båre.

Det har givet Manchester United et stort problem forud for den kommende finale i FA Cup. Her får de nemlig brug for den stærkest mulige trup, hvis de skal besejre Manchester City.

Da Antony søndag ankom til Old Trafford for at overvære Uniteds sidste kamp i Premier League, var han på krykker. Det skriver talkSPORT.

Ganske vist kunne United-fansene juble over, at sæsonen blev lukket med en sejr over Fulham. På den anden side har det øget frygten for, at han ikke når at blive klar til finalen på lørdag

United-træner Erik ten Hag har dog insisteret på, at den 23-årige kantspiller sandsynligvis når at blive klar til den vigtige kamp.

"Vi har alle set, hvordan han forlod banen i torsdag. Så det er ret tidligt, men vi synes ikke, at det er så slemt," sagde han til BBC Sport.

"Han vil sandsynligvis være tilgængelig til pokalfinalen i næste uge."

Også da han udtalt sig til klubbens egen kanal MUTV, slog han fast, at han sandsynligvis vil være klar til at spille finalen.

"Vi har alle set, hvordan han kom ud, og det så ikke godt ud. Men den første vurdering er ikke så dårlig. Der er en god mulighed for, at han er tilgængelig til pokalfinalen næste uge," sagde han.

Antony så sønderknust ud, da han blev båret ud fra banen mod Chelsea. Her havde han begravet sit ansigt i hænderne.

Mest læste

Mest læste