10 utrolige F1-fakta, der virker for vilde til at være sande
Fra benzinmangel til rockmusik og politiske intriger: Formel 1’s historie gemmer på nogle helt vilde øjeblikke, du næppe har læst om i de officielle årbøger.
Formel 1 er spækket med højoktan-action, teknologiske vidundere og kørere, der balancerer på grænsen af det menneskeligt mulige.
Men midt i alt det moderne drama gemmer der sig historier fra sportens dybe arkiver, som er så bizarre, at de lyder som vandrehistorier.
Læs mere
Her er ti fuldstændig sande F1-fakta, der får dig til at løfte øjenbrynene — og måske lige dobbelttjekke kilderne.
1. Verdensmester – til fods
Jack Brabham er kendt som én af sportens pionerer, men i 1959 blev han også manden, der vandt verdensmesterskabet… ved at skubbe sin bil over målstregen.
I sæsonfinalen i USA løb Brabham tør for benzin kun 400 meter fra mål.
I stedet for at give op, sprang han ud af bilen og begyndte at skubbe den – med publikum i vild jubel.
Han endte som nummer fire i løbet, men det var nok til at sikre ham VM-titlen med fire point.
Den australske racerkører blev dermed ikke bare verdensmester, men også legenden, der kombinerede stædighed med udmattelse i et historisk øjeblik.
2. Fangio – kidnappet før et grand prix
Juan Manuel Fangio er ikke bare en af F1’s største legender – han er også den eneste verdensmester, der er blevet kidnappet.
I 1958, dagen før Havana Grand Prix i Cuba, blev han bortført af bevæbnede medlemmer af den cubanske revolution. De ville bruge ham som propaganda mod Batista-regimet.
Fangio blev behandlet respektfuldt og slap uskadt fra kidnapningen. Han knyttede endda venskabelige bånd til sine kidnappere.
Den argentinske ambassadør i Cuba fik ham sikkert tilbage dagen efter – og selv om Fangio ikke kunne deltage i løbet, voksede hans stjernestatus yderligere.
3. En mand, tre fiaskoer – i ét og samme løb
Hans Heyer er et navn, kun de mest inkarnerede fans kender – og det er synd, for hans præstation i Tysklands Grand Prix 1977 er unik.
Han pånåede det ganske usandsynlige både at blive diskvalificeret (DSQ), ikke at kvalificere sig (DNQ) samt ikke at gennemføre løbet (DNF) – i den samme weekend.
Efter at have fejlet i kvalifikationen sneg han sig alligevel ud på banen under starten og nåede ni omgange, før hans gearkasse gik i stykker.
Det var først der, officials opdagede, at han slet ikke havde lov til at køre med, og han blev omgående diskvalificeret og suspenderet fra de næste fem løb. Et absurd kapitel i F1’s historie.
Med til historien hører, at der var tale om hans eneste Formel 1-løb nogensinde. Han var tredje reservekører, hvilket betød, at han kun ville få chancen for at køre løbet, hvis hele tre andre deltagere trak sig.
4. Indianapolis 500 talte med i VM – i over et årti
Fra 1950 til 1960 var det amerikanske Indianapolis 500 en del af verdensmesterskabet i Formel 1 – selv om løbet blev kørt med helt andre biler, regler og stort set ingen overlap med de europæiske kørere.
Idéen var at give serien en mere global karakter og dermed legitimere titlen som ’verdensmesterskab’.
Ifølge PlanetF1 deltog kun én egentlig F1-kører – Alberto Ascari – i løbet i perioden, hvilket illustrerer, hvor kunstigt tilhørsforholdet var.
Det tilhørsforhold ophørte i øvrigt ret pludseligt i 1955, da Ascari døde under et løb på Monza-banen.
Hvert år blev der tildelt VM-point til vinderne i Indiana, og det var først i 1961, at forbindelsen officielt blev brudt.
5. Fra trommeslager for ABBA til Formel 1-kører
Slim Borgudd var ikke bare en svensk racerkører – han var også trommeslager for ABBA.
Som sessionmusiker og ven af Benny og Björn fik han tilladelse til at bruge bandets navn på sin bil for at tiltrække sponsorer.
Det lykkedes ham at køre ti Grand Prix’er i begyndelsen af 1980’erne og score ét enkelt VM-point.
6. Verdensmester – posthumt
Jochen Rindt er den eneste kører i F1-historien, der er blevet kåret som verdensmester efter sin død.
I 1970 havde han oparbejdet et solidt forspring i mesterskabet med fem sejre. Men under træningen til Italiens Grand Prix mistede han livet i en voldsom ulykke.
Hans nærmeste konkurrent, Jacky Ickx, formåede ikke at indhente Rindts pointtotal, og dermed blev østrigeren posthumt kåret som mester.
Hans enke, Nina Rindt, modtog trofæet på hans vegne – et hjerteskærende, men også historisk øjeblik.
7. Intet kørerskifte i 2018-sæsonen
Formel 1 er normalt præget af hyppige ændringer i kørerbesætninger, enten pga. skader, fyringer eller strategiske beslutninger.
Men i 2018 skete der noget helt usædvanligt: ikke én eneste kører blev skiftet ud i løbet af sæsonen.
Det var første gang i sportens historie, at samtlige kørere, der startede sæsonen, også afsluttede den for samme hold.
En sjælden stabilitet, som både teams og fans satte pris på – men som også gjorde det klart, hvor kaotisk F1 normalt er.
8. 2024: Samme grid som sæsonen før
I Formel 1 plejer man at tale om “silly season” – off-season-perioden, hvor kørere skifter hold, trækker sig tilbage eller debuterer.
Men mellem 2023 og 2024 skete der noget helt nyt: samtlige kørere beholdt deres pladser.
Ingen udskiftninger mellem sidste løb i Abu Dhabi og sæsonstarten i Bahrain betød, at startopstillingen var identisk.
Selv om sæsonen senere bød på ændringer, var det første gang, man oplevede en komplet uændret overgang mellem to år.
9. Villeneuve og Schumacher – aldrig på samme podie i 1997
1997 bød på en af de mest intense mesterskabskampe mellem Jacques Villeneuve og Michael Schumacher.
De duellerede hele året, men alligevel indtog de aldrig podiet sammen – ikke én eneste gang.
De delte sejrene, men deres respektive topresultater faldt i hver deres løb.
Ironisk nok sluttede sæsonen dramatisk, da Schumacher blev diskvalificeret for at have påkørt Villeneuve i finaleløbet.
En mærkelig og historisk fodnote til en allerede bemærkelsesværdig sæson.
10. Kun to mestre har aldrig set en dødsulykke i sporten
Formel 1 har historisk set været en dødsensfarlig sport, men med moderne sikkerhedstiltag er dødsulykkerne heldigvis blevet sjældne.
Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at kun to verdensmestre aldrig har oplevet en dødelig ulykke på banen i deres karriere: Jacques Villeneuve og Max Verstappen.a
Villeneuve debuterede kort efter Senna’s tragiske ulykke og stoppede før Jules Bianchis dødsfald.
Verstappen kom ind i sporten året efter, at Bianchi døde af sine skader.
