Monza kombinerer fart, historie og små afgørende detaljer. Vi har samlet alt, du skal have styr på, før feltet ruller ud til endnu en klassiker i Formel 1-kalenderen. Italiens Grand Prix er en af de weekender, hvor fortid og nutid mødes.
Banen ved Monza har lagt asfalt til Formel 1 nærmest uafbrudt siden 1950, og den fortsætter med at udfordre kørernes evner.
Når feltet denne weekend ruller ind til 16. runde af sæsonen, handler det ikke kun om rå fart.
Strategier, dækslid og små marginaler får lov at bestemme, hvem der går sejrrigt ud af de 53 omgange.
En klassiker blandt klassikere
Monza er kendt for sine lange lige strækninger, hvor motorens rå kraft kan mærkes, og hvor nedbremsningerne kommer som knivskarpe punkter, der afgør sekunder.
- Den officielle banelængde er 5,793 kilometer, og med 53 omgange ender distancen på lidt over 306 kilometer.
Det lyder enkelt, men hvert sving rummer en udfordring.
- Historien understreger også Monzas betydning, da den første udgave af Italiens Grand Prix blev kørt i 1921, og siden 1950 har banen været en fast del af Formel 1-kalenderen.
Kun i 1980 blev løbet flyttet til Imola, da der var en stor ombygning i gang på Monza.
- Legender som Michael Schumacher og Lewis Hamilton står begge noteret for fem sejre hver, mens Ferrari som konstruktør topper med hele 21 triumfer på hjemmebane.
En runde på Monza er et studie i tempo.
Starten fører direkte ned mod Variante del Rettifilo, hvor det første store opgør om placeringerne finder sted.
De to Lesmo-sving i midterste sektor kræver præcision, og Ascari-chikanen kan på få meter afgøre, om en omgang bliver hurtig eller tabt.
Til sidst venter Parabolica, officielt omdøbt til Curva Alboreto, der sender bilerne tilbage på den ikoniske langside.
Statistik, rekorder og små detaljer
At forstå Monza kræver et blik på tallene.
- Rubens Barrichello satte i 2004 den stadig gældende omgangsrekord med tiden 1:21.046. Det viser, hvor hurtigt banen kan køres, når alt spiller.
- Pitstop er blandt de dyreste i kalenderen. Et enkelt stop koster i gennemsnit 24,3 sekunder, og derfor forsøger holdene at holde dækkene i live så længe som muligt.
- Chancen for en sikkerhedsbil ligger ifølge de seneste otte løb på 50 procent, mens en virtuel sikkerhedsbil har vist sig i 38 procent af tilfældene.
Foran tilskuerne kan kampen ofte ligne et tog ned ad langsiden, men det er netop her, at det taktiske spil viser sig.
En sen nedbremsning kan give en plads, men den kan også koste momentum resten af omgangen.
Det er i balancen mellem angreb og tålmodighed, at løbet vindes.
3) Dæk og strategi betyder meget
Pirelli leverer denne weekend de samme dæktyper som i 2024: C3 som hård, C4 som medium og C5 som blød.
Ifølge Formula1.com er overfladen nu et år ældre, hvilket bør betyde, at graining ikke bliver helt så udtalt som sidste år.
Strategierne hælder ofte mod ét enkelt stop, fordi DRS mister en del af sin effekt, når bilerne kører med minimalt downforce.
Det gør det sværere at overhale, og derfor prioriterer holdene at holde sig på banen længst muligt fremfor at satse på flere stop.
Men Monza i september kan stadig overraske.
Temperaturen i Lombardiet kan nå niveauer, hvor dæksliddet accelererer, og så åbner muligheden for to stop.
Risikoen er bare, at ekstra tid i pitlane kan være svær at indhente, hvis toget på langsiden først har sat sig.
Kørernes stemmer og banens karakter
Den tidligere Renault-kører Jolyon Palmer har beskrevet Monza som en af de mest ligefremme, men samtidig mest krævende baner.
Han peger især på første nedbremsning til Sving 1 som nøglen til en hurtig omgang.
Lesmo-svingene giver mere plads til at bære fart, end man tror, og Ascari kræver en ren indgang for at undgå at miste alt gennem udgangen.
Parabolica, eller Curva Alboreto, er fortsat en klassiker.
Det gamle grus er erstattet af asfalt, men udfordringen består. At ramme apex korrekt og komme hurtigt tilbage på langsiden kan være forskellen på en jagt og et forsvar.
Holdenes formkurver og de små forskydninger
McLaren ankommer til Monza med både styrke og undren.
Oscar Piastri vandt senest i Zandvoort og udbyggede sin føring i mesterskabet til 34 point foran Lando Norris.
Samme dag måtte Norris dog udgå med en teknisk fejl.
Hos Ferrari er forventningerne altid høje på Monza.
Charles Leclerc gav tifosierne en uforglemmelig sejr i 2024, men holdet kæmper med at rejse sig efter at begge kørere måtte udgå i Holland.
Mercedes ser en chance for at overhale Ferrari i kampen om andenpladsen i konstruktørernes mesterskab.
Og selvom Red Bull ikke længere dominerer, kan Max Verstappen aldrig afskrives. Han blev trods alt nummer to i Holland.
Ikoniske øjeblikke når historien trækker tråde
Monza har skabt nogle af sportens mest huskede øjeblikke.
I 2008 vandt en ung Sebastian Vettel sit første Grand Prix her i en Toro Rosso, da han i silende regn kørte sig ind i historien som den yngste løbsvinder på dét tidspunkt.
Banen har også været scene for Ferrari-triumfer, som da Gerhard Berger og Michele Alboreto tog en dobbeltsejr i 1988, blot en måned efter Enzo Ferraris død.
- I dag er der blevet kørt to træninger, i morgen står den på endnu en træning samt kvalifikation, inden det hele går løs søndag 7. september.