De 9 største F1-kørere gennem tiden
Historien om ni kørere, der på hver sin måde har præget en hel sport, bliver foldet ud i denne særlige rangering.
Siden verdensmesterskabets begyndelse i 1950 er 781 kørere stillet op til et Formel 1-løb.
Kun en mindre del har sat sig så tungt på historien, at deres præstationer stadig fremhæves årtier senere.
Læs mere
Listen over de ni største kørere rummer både legender fra sportens første årtier og nutidens mest dominerende profiler.
Hver af dem har leveret bedrifter, der har formet sportens udvikling og inspireret generationer af kørere.
9. Graham Hill
Han er stadig den eneste kører, der har vundet motorsportens Triple Crown: Monacos Grand Prix, Indianapolis 500 og Le Mans.
Fem af hans 14 Grand Prix-sejre kom på Monacos snævre gader, hvor hans præcision og overblik gav ham tilnavnet “Mr. Monaco”.
Indianapolis 500 vandt han allerede i sit første forsøg i 1966, mens sejren i Le Mans kom i 1972.
Hill blev verdensmester i 1962 og 1968, og han var tre år i træk nummer to i VM-stillingen mellem 1963 og 1965.
Hans evne til at tilpasse sig forskellige biler og banetyper gjorde ham til en af de mest alsidige kørere nogensinde.
8. Sebastian Vettel
I begyndelsen af 2010’erne satte Sebastian Vettel et aftryk, der stadig kan mærkes.
Mellem 2010 og 2013 sikrede han sig fire verdensmesterskaber i træk for Red Bull, og i 2013 vandt han hele ni løb på stribe.
Det var en periode, hvor konkurrenterne ofte måtte nøjes med at køre om andenpladsen.
Selv om hans tid hos Ferrari ikke kastede et mesterskab af sig, var han i 2017 og 2018 tæt på at slå Lewis Hamilton.
Med 53 sejre, 122 podier og 57 pole positions står han som en af de mest succesrige kørere i nyere tid.
Hans rolige men konsekvente kørestil gjorde ham til en mester i at udnytte bilens styrker.
7. Jim Clark
Clark var nærmest uovervindelig i sine bedste år. Han blev verdensmester i 1963 og 1965, hvor han vandt størstedelen af sæsonens løb.
I alt stod han øverst på podiet i 32 af de 72 løb, han stillede op i.
Hans 33 pole positions viser, at han ikke blot var hurtig i løbene, men også i kvalifikationen.
Clark formåede desuden at vinde Indianapolis 500 og kørte succesfuldt i flere motorsportsserier.
Hans evne til at køre hurtigt uden at slide unødigt på bilen gjorde ham til en kører, som kollegerne så op til.
Sir Jackie Stewart har fortalt, at Clark var “så blid ved bilen, at den aldrig gik i stykker”, hvilket understregede hans tekniske dygtighed.
6. Alain Prost
Prost sluttede sin karriere i 1993 som nykåret verdensmester for fjerde gang.
Han var kendt for sin taktiske tilgang til løb, hvor han forstod at finde den rette balance mellem fart og bilens holdbarhed.
Prost opnåede 51 sejre og 106 podier i en tid, hvor han ofte stod over for andre verdensmestre som Niki Lauda, Keke Rosberg og Nigel Mansell.
Hans rivalisering med Ayrton Senna blev et af sportens mest intense kapitler, og hans evne til at læse et løb gjorde ham til en konstant trussel, selv når han ikke havde den hurtigste bil.
5. Ayrton Senna
Senna vandt tre verdensmesterskaber og opnåede 41 sejre, men hans 65 pole positions er et endnu tydeligere vidnesbyrd om hans fart.
Han var kompromisløs på banen, og hans dueller med Prost er stadig et højdepunkt i F1-historien.
Senna var kendt for at køre på grænsen, men også for sin præcision under vanskelige forhold, især i regnvejr.
Hans tragiske død på Imola i 1994 satte et markant punktum for en karriere, der kunne have bragt endnu flere titler.
4. Juan Manuel Fangio
Fangio dominerede Formel 1 i 1950’erne med fem verdensmesterskaber for fire forskellige teams.
Han vandt næsten halvdelen af de løb, han stillede op i, og hans elegante kørestil gjorde ham til en favorit blandt tilskuere og teams.
Ifølge The Daily Express står Fangio som symbolet på den ældste generation af F1-mestre, der mestrede biler uden moderne sikkerhedsudstyr.
Hans rekorder stod i årtier, og selv om sporten har ændret sig dramatisk, er hans navn stadig forbundet med uovertruffen succes.
3. Max Verstappen
Som 27-årig har Max Verstappen allerede opnået 65 sejre og fire verdensmesterskaber.
Han er kendt for at presse bilen til grænsen og ofte få mere ud af den, end den på papiret burde kunne levere.
Han debuterede som 17-årig og blev dengang kritiseret for sin aggressive stil, men med erfaringen er han blevet en komplet kører.
Verstappen har vundet, selv når han ikke havde feltets hurtigste bil, hvilket understreger hans evne til at maksimere alle chancer.
2. Michael Schumacher
Den legendariske tysker var allerede dobbelt verdensmester, da han kom til Ferrari, og mellem 2000 og 2004 hævede han niveauet til noget nærmest uopnåeligt.
Han sikrede sig fem mesterskaber i træk, og i en periode på 40 løb mellem 2000 og 2002 var han på podiet 36 gange.
Hans præcision, kondition og arbejdsdisciplin satte nye standarder.
Schumacher sluttede med 91 sejre og syv mesterskaber, og hans indflydelse kan stadig mærkes i, hvordan topteams forbereder sig til en sæson.
1. Lewis Hamilton
Lewis Hamilton debuterede i 2007 med ni podier i træk og mesterskabet med kun ét point.
Året efter tog han titlen og satte gang i en rekordrig karriere.
Han har syv verdensmesterskaber, 105 sejre, flest podier og flest pole positions i sportens historie.
Hamilton har domineret i perioder, men har også vist evne til at kæmpe med mindre konkurrencedygtigt materiel.
Uden for banen er han blevet et ikon for sociale og kulturelle sager, hvilket har givet ham en indflydelse, der rækker langt ud over motorsporten.
En arv, der varer ved
Formel 1 har ændret sig markant siden 1950, og disse ni kørere har hver isæt sat sit uslettelige præg på sportens historie.
De repræsenterer forskellige epoker, stilarter og styrker, og deres navne vil fortsat blive nævnt, når talen falder på de største.
Nye talenter vil blive ved med at melde sig på banen, og det er disse stjerners præstationer, de vil forsøge at måle sig med.
Mest læste
Lige nu
