Red Bull nærmer sig et valg, der kan forme holdets fremtid i flere år. En tidligere topkører giver sit bud på, hvem der bør tage pladsen. Max Verstappen har meldt ud, at han fortsætter hos
Red Bull Racing i 2026. Det betyder dog ikke, at holdets nuværende line-up forbliver uændret.
Flere rapporter peger på, at Yuki Tsunoda ikke får forlænget sin tid som Verstappens makker, når hans kontrakt udløber ved årets udgang.
Derfor skal der findes en ny kører til sædet ved siden af den firedobbelte verdensmester.
Den tidligere F1-kører
Juan Pablo Montoya har allerede et klart bud på, hvem det bliver.
Ifølge Montoya er franske Isack Hadjar den mest oplagte kandidat.
Hadjar kører i år for søsterholdet
Racing Bulls og har leveret solide præstationer.
Montoya vurderer, at den 19-årige har det nødvendige talent og er længere i sin udvikling end nogle af de andre unge navne i Red Bulls talentprogram.
Hadjar frem for Lindblad
Der har været spekulationer om, at britiske
Arvid Lindblad kunne være på vej til Formel 1 allerede i 2026.
Den unge kører har imponeret i Formel 2, men Montoya er skeptisk.
Han vurderer, at Lindblad endnu ikke er klar til opgaven i motorsportens kongeklasse.
Montoya peger desuden på, at 2026 bliver et udfordrende år for både Red Bull og Racing Bulls, da de samtidig debuterer som motorleverandør.
Det kan forstærke behovet for erfarne og stabile hænder bag rattet, hvilket taler yderligere til Hadsjars fordel.
Selv siger Hadjar, at han kun er klar til at rykke op, hvis han leverer på højeste niveau uden fejl.
Verstappen som mentor
Selv om Verstappen ofte opfattes som en skarp og direkte figur, fremhæver både Hadjar og andre unge kørere en anden side af hollænderen.
Hadjar beskriver ham som åben og hjælpsom, når der er brug for råd.
Den brasilianske rookie Gabriel Bortoleto fortæller, at Verstappen har et stort hjerte for unge talenter.
Den støtte kan blive værdifuld for en potentiel ny holdkammerat i 2026, især hvis det bliver Hadjar, der tager skridtet op.
Montoyas vurdering sætter dermed retning på spekulationerne om Red Bulls fremtidige kørerpar.
Hvis Red Bull følger hans råd, kan Verstappen få en ung, sulten og allerede Formel 1-afprøvet makker ved sin side, mens Lindblad må vente lidt længere på sin debut i det største selskab.