lando norris mclaren

Derfor blev Lando Norris buhet af i Mexico

Formel 1okt. 27 , 22:58
Trods en overbevisende sejr blev Lando Norris mødt med buh-råb fra tilskuerne i Mexico.
Lando Norris kørte søndag et af karrierens stærkeste løb, da han vandt Mexico City Grand Prix med den største sejrsmargin i sæsonen.
Men trods sin dominerende præstation blev briten mødt af højlydte buh-råb fra publikum, både før og efter sejren var i hus.
Den 25-årige McLaren-kører overtog samtidig føringen i VM-stillingen, mens teamkammeraten Oscar Piastri måtte nøjes med en femteplads.
Max Verstappen, der også kæmper med i toppen, sluttede som nummer tre efter et sent virtuelt sikkerhedsbil-forløb forhindrede ham i at overhale Charles Leclerc.
Publikum tog parti
Buhråbene har vakt opsigt, og ifølge journalisten Julianne Cerasoli blev Norris mødt med negativ respons hele weekenden.
Hun skrev efter løbet, at publikum i højere grad støttede Piastri og især Verstappen.
En mexicansk journalist fortalte under pressekonferencen, at mange fans ønskede, at Norris skulle tilbagelevere tre point, som de mente han uretfærdigt havde vundet over Piastri ved Monza tidligere på året.
Norris og McLaren valgte dengang ikke at bytte placeringerne mellem de to kørere, selvom nogle mente, det havde været det sportsligt rigtige.
Norris: Folk må mene, hvad de vil
Norris forholdt sig roligt til buh-råbene og sagde:
- Folk kan gøre, hvad de vil, ærligt talt. De har ret til det, hvis de ønsker det. Det er sådan sport er nogle gange. Selvfølgelig vil man helst have, at folk hepper, men hvem ved?
Han understregede, at teamet altid forsøger at handle fair, og at han følte, han havde fortjent at ligge foran Piastri i det omtalte løb.
- Ligesom Oscar fortjente sejren i Budapest sidste år, følte jeg, at jeg fortjente at være foran i Monza. Så enkelt er det, sagde han.
Hamilton mest populær
Spekulationer om, hvorvidt buh-råbene skyldtes Norris' nationalitet, blev afvist af Cerasoli, som oplyste, at Lewis Hamilton faktisk var den mest hyldede kører blandt publikum i weekenden.
Det står endnu uvist, om de omtalte tre point får afgørende betydning for verdensmesterskabet, hvor der nu blot er ét point mellem Norris og Piastri.
Mest læste

Loading